23948sdkhjf

To nye gummihjulslæssere fra JCB

Nicolaisen & Larsen A/S har introducerer nu to nye gummihjulslæssere. Den nye 413 S retter sig mod landbrugets stigende behov for kraftfulde læssere og afløser JCB 412, mens den nye 417 HT sigter mod entreprenørbranchen og afløser JCB 416
Både JCB 413 S og JCB 417 er kendetegnet ved større motorkraft, større ydeevne på hydraulikken og ikke mindst en forbedret kabine, som er med til at øge brugerens arbejdsglæde.

- JCB har et skarpt øje for, at et godt førermiljø både giver et godt arbejdsmiljø og et forbedret effektivitet. En god brugerkomfort er en fordel både for fører og ejer – ikke så sjældent er glæden jo dobbelt, fordi der er sammenfald mellem de to, siger Dennis Faurby, salgschef hos Nicolaisen & Larsen A/S.

JCB 413 S leverer 145 HK, en stigning på 12 pct. i forhold til forgængeren. Motoren er en 4-cylindret, 4,8 l Ecomax 448 og fremstillet på JCB’s egen motorfabrik. Et moment på 550 Nm sikrer kraftoverskuddet til at klare høj belastning.

Gearkassen er en fuldautomatisk powershift med seks fremadrettede og tre bagudrettede gear. De seks gear gør maskinen meget velegnet til de varierede opgaver i landbruget, idet det er nemt at finde det rette gearområde i forhold til den konkrete opgave.

Hydraulikken yder på begge maskiner 156 l/min og 220 bar. Som standard er begge maskiner udstyret med udtag med proportional styring med mulighed for kontinuerligt flow. Det er normalt ekstraudstyr, men her altså en del af standardudrustningen.

JCB 417 yder 125 HK (93 kW) fra en 4-cylindret, 4,4 l Ecomax 444 og har et moment på 560 Nm.

Også her er gearkassen en fuldautomatisk powershift, blot med fire fremadrettede og tre bagudrettede gear.

- Samlet set har JCB konstrueret to nye læssere med markant kraftoverskud, fleksibel drift og overskud til de opgaver, som vi typisk ser både i landbruget og entreprenørverdenen, hvor opgaverne er meget forskellige og spænder fra læsning af foder, ensilage m.v. til flytning af jord, materialer m.v., siger Dennis Faurby.

Der er nem adgang til service via den store motorhjelm, som er konstrueret i ét stykke, og al service foregår fra jordniveau.

- Hjelmen er ligesom resten af maskinen nydesignet, så de har fået et markant ryk henimod et mere moderne og smart design, siger Dennis Favrby.

Forbedret kabine

Kabinen rummer et betydeligt opgraderet førermiljø. Blandt andet er kabinen blevet større og er i dag 3 kbm., hvilket giver føreren bedre plads og plads til værktøjskasse og andre ting, som vedkommende gerne vil have tæt på.

Adgangen til kabinen er blevet lettere med nydesignede trin og en dør med videre åbning. Kabinens glasarealer er udvidet, så udsynet er blevet forbedret, men samtidig har det været muligt at mindske kabinestøjen til 70 dBA. Kontrol og styring af hydraulik er gjort nemmere. De fleste funktioner styres via et multifunktionshåndtag og kontrolleres via det centralt placerede display, som mikser analog og digital visning og har en stor mængde både obligatoriske og brugerdefinerede kontrolmuligheder. Instrumenteringen er nydesignet og giver optimal information.

Udsynet bagud er forbedret i kraft af de større vinduer, hvilket gør maskinen mere velegnet på de afgrænsede arealer, som et landbrug ofte byder på.

- Samlet set har begge maskiner fået et mere moderne udtryk, som distancerer dem fra konkurrenterne og vil tiltale den professionelle bruger, som vi ser frem til at introducere dem for, fastslår Dennis Faurby.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078