23948sdkhjf

Grim afgift rammer stadig skævt

Lokale virksomheder i 46 danske kommuner skal i år betale 2,4 mia. kr. i dækningsafgift. Flest kommuner i hovedstadsområdet opkræver den omdiskuterede afgift på erhvervsejendomme. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri, som dog glæder sig over, at rekordmange kommuner har valgt at sænke afgiften i år
Rudekuverter kommer sjældent med gode nyheder, og det sker heller ikke, når 46 kommuner i år sender en samlet regning på 2,4 milliarder kroner i dækningsafgift til deres lokale virksomheder. Det er virksomhederne i hovedstadsområdet, der er hårdest beskattet, mens de fleste jyske kommuner slet ikke opkræver afgiften.

- Det bør ikke være dyrere at drive virksomhed i Roskilde frem for i Holbæk, men sådan er det desværre. Det er mange penge, som virksomhederne i de 46 kommuner skal aflevere i kommunekassen. Penge som kunne være brugt til at investere i fx nye maskiner og dermed skabe vækst og nye arbejdspladser, siger kommunalpolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Lea Stentoft.

I år har politikerne i 19 kommuner - Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Helsingør, Horsens, Randers, Sønderborg, Kolding, Ringsted, Roskilde, Gladsaxe, Høje-Taastrup, Kerteminde, Middelfart, Nyborg, Odense og Frederiksberg - dog valgt at sænke dækningsafgiften og Holbæk Kommune har helt fjernet afgiften.

- Det er meget positivt, og jeg håber, at flere kommuner vil følge trop, ligesom jeg også håber, at det er det første skridt henimod en afskaffelse af afgiften, siger Lea Stentoft og fortsætter:

- Det er bemærkelsesværdigt, at så mange kommuner har valgt at sænke afgiften i et valgår. Noget kunne tyde på, at hvis vi havde valg lidt oftere, så ville vi hurtigere få fjernet afgiften.

Dækningsafgiften er en afgift på forretningsejendomme, og det er kommunerne selv, der beslutter, om de ønsker at opkræve afgiften, som kan være op til 10 promille af ejendomsværdien.

tøtte

Se oversigten over kommunernes dækningsafgift her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08