23948sdkhjf

Få overblik over effektiv hulmursisolering

Nyt efaringsblad fra BYG-ERFA viser vej til de mest effektive metoder
Hulmursisolering er normalt en rentabel energibesparende foranstaltning - metoden er benyttet gennem mange år og erfaringerne viser, at det som oftest går godt.

For at opnå den mest effektive efterisolering og undgå efterfølgende skader er det dog hensigtsmæssigt først at undersøge, om ydervæggen er egnet til indblæsning af isoleringsmateriale.

I erfaringsbladet "Efterisolering af hulmur - forundersøgelser og forudsætninger" fra BYG-ERFA gennemgås, dels hvor der kræves opmærksomhed ved de indledende undersøgelser og vurderinger af murværkets tilstand, dels hvordan en række typiske fejl og skader kan undgås.

Desuden beskrives forslag til hvordan hulrummet inspiceres inden indblæsning af isoleringsmateriale påbegyndes samt de mest anvendte isoleringsmaterialer og anbefalede hulrumsbredder for anvendelse af henholdsvis polystyrenkugler og mineraluld.

Der suppleres med en tjekliste over reparationer, som anbefales udbedret inden hulmursisolering, så risiko for fugtophobning reduceres.

Hvis du derfor påtænker at hulrumsisolere en ejendom, kan du med fordel orientere dig om hvilke forundersøgelser, skader og gener du skal være opmærksom på inden arbejdet påbegyndes i BYG-ERFA bladet "Efterisolering af hulmur - forundersøgelser og forudsætninger".

Bladet indgår i BYG-ERFAs byggetekniske temaer om:

• Murværkskonstruktioner

• Varmeisolering, tæthed, kuldebroer

• Ydervægge

• Energi- og indeklima

Alle ovennævnte temaer indeholder emnerelaterede erfaringsblade samt oversigter med links til andre relevante byggetekniske publikationer og organisationer.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094