23948sdkhjf

Kommuner bør udlicitere vej- og parkdrift

Kommunerne bør i større grad overlade drift og vedligehold af kommunale veje, parker og grønne områder til private, vise Megafon-undersøgelse
Drift og vedligehold af kommunens veje, parker og grønne områder løses både bedre, billigere og mere effektivt af private virksomheder end af kommunerne selv. De økonomiske gevinster ved at lade private overtage opgaverne bør bruges på at forbedre forholdene for skoleelever, ældre på plejehjem og børn i daginstitutioner.

Det er den klare konklusion i en helt ny undersøgelse om danskernes holdning til udbud af en række traditionelle kommunale opgaver, som Megafon netop har gennemført for HedeDanmark.

Undersøgelsen afdækker bl.a., at danskerne er stærke modstandere af, at der skal gennemføres besparelser på daginstitutioner, skoler og ældrepleje, der traditionelt opfattes som kommunale kerneområder. Folkeskolen er samtidig det område, som de fleste mener skal tilgodeses med yderligere penge. Kommunale skattelettelser ligger langt nede på danskernes ønskeliste, viser undersøgelsen foretaget blandt 1.028 danskere over 18 år.

De økonomisk trængte kommuner og kommunalpolitikerne risikerer at møde endog meget kraftig modstand, hvis de så meget som overvejer at spare på skoler, daginstitutioner og ældrepleje, viser undersøgelsen. 82 pct. af danskerne er "helt" eller "delvist" uenige i, at kommunerne bør spare på skoleområdet, men også på ældreområdet (79 pct.) og på daginstitutionerne (74 pct.) er modstanden tydelig.

Danskerne er omvendt overbeviste om, at der er økonomiske gevinster at hente på de kommunale budgetter inden for vej- og parkområdet, hvor 7 ud af 10 danskere mener, at kommunerne i højere grad end i dag bør inddrage private virksomheder i drift og vedligeholdelse af kommunernes veje og grønne områder.

- Det er et faktum, at mange kommuner har akut behov for at spare penge for at få budgetterne til at hænge sammen.Samtidig kræver borgerne mest mulig velfærd for skattekronerne, og det er HedeDanmarks erfaring, at det grønne område er et af de steder, hvor kommunerne både kan høste millionbesparelser, og hvor politikerne samtidig har den største vælgeropbakning til udlicitering, siger adm. direktør Carsten With Thygesen fra HedeDanmark.

Siden 2005 er mængden af udbud inden for vej- og parkområdet næsten tredoblet fra cirka 12 pct. til i dag at udgøre cirka 35 pct.

Vælger kommunerne at sende drift og vedligehold af kommunens veje, parker og grønne områder i udbud, så er det især konkurrencedygtige priser og høj kvalitet, der bør veje tungt i udbudsmaterialet, mener danskerne.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078