23948sdkhjf

Har du styr på aftalerne med dine medejere?

Ejeraftalerne skal findes frem af skuffen hver gang der er ændringer i virksomheden. Ellers kan det gå rigtig galt
- En ejeraftale skal være et dynamisk værktøj, som ejerne kan bruge i deres aktive ejerskab af virksomheden .Og mest væsentligt skal den dække alle. Er der flere ejeraftaler i en koncern, skal disse være konsekvente og sammenhængende.

Det understreger advokat Anja Bülow Jensen fra advokatfirmaet Lund Elmer Sandager i Mester Tidende.

Anje Bülow Jensen forklarer, at hvis man er flere, der sammen ejer én eller flere virksomheder, har man typisk en aktionær- eller anpartshaveroverenskomst – eller som det hedder nu en ejeraftale

- Ejeraftalen fastsætter de spilleregler som ejerne har haft for driften og ejerskabet af deres fælles virksomhed.

Typisk vil man sikre sig, at en part ikke bliver for dominerende grundet en majoritet af anparter eller aktier. Man kan beslutte, hvem der skal sidde i ledelsen, og hvordan virksomhedens drift og udvikling skal være. Skal der eksempelvis udbetales udbytte løbende, eller skal der investeres i virksomhedens vækst.

Meget – og måske mest væsentligt fastsætter man typisk også, hvordan ejerne skal håndtere den situation, at ejerne bliver uvenner eller ikke længere ønsker at eje virksomheden sammen.

Her aftaler man typisk mekanismer der kan afhjælpe ellers fastlåste situationer. Mange af disse situationer er velkendte, og både ejere og advokater har gennem årerne lært at få udarbejdet ejeraftaler, mens man er gode venner. Men – blot fordi man har en ejeraftale, er den hellige grav ikke velforvaret, understreger Anja Bülow Jensen i Mester Tidende.

En gruppe gode venner

- For nylig – og ikke enestående – stødte jeg på en virksomhed, der for små 15 år siden var startet af en gruppe gode venner. Disse havde via en blanding af holdingselskaber og private personer stiftet først en, så senere en til, virksomhed.

De havde alle lyttet efter advokaters gode råd om, at en ejeraftale skulle der til. Den blev lavet mellem ejerne. Herefter blev den lagt i skuffen.

Virksomheden var på mange måder en succes, og der blev opkøbt andre små virksomheder, nye partnere blev taget ind, investorer skød penge ind, og nogle oprindelige ejere blev udskiftet med andre, forklarer Anja Bülow Jensen.

- I takt med, at virksomheden voksede, blev det også skattemæssigt mest fordelagtigt, at virksomheden gennemgik en omstrukturering, hvorved de oprindelige personlige ejere fik etableret holdingselskaber ved en spaltning af det oprindelige selskab.

Ved en spaltning ophører det oprindelige selskab med at eksistere. Dette skete også her. De oprindelige ejere, og nok også de nye tilkomne, troede sig sikre på, at den oprindelige ejeraftale fortsat var gældende, fortæller Anja Bülow Jensen i Mester Tidende.

Krisen skaber splittelse

- I forbindelse med, at krisen i 2008 også bankede på døren hos selskabet, blev der tiltagende uoverensstemmelser i ejerkredsen, om hvordan virksomheden skulle drives, om hvem der skulle gøre hvad.

Uoverensstemmelserne spidsede til i en sådan grad, at en af ejerne blev fyret som direktør og smidt ud af bestyrelsen. Et juridisk slagsmål om berettigelsen af dette, og krav om erstatning og tvangssalg af ejerandele, var uundgåeligt. Med ejeraftalen i hånden blev en sådan sag anlagt mod alle de tilbageværende ejere.

Problemet viste sig dog i, at voldgiftsretten, som i henhold til voldgiftsloven selv afgør sin kompetence, fastslog, at den ikke var kompetent til at prøve sagen samlet, idet ikke alle ejere var del i den ejeraftale, som fastslog den aftalte voldgift.

Voldgiftsrettens berettigelse til dette blev senere fastslået i byretten. Er der ikke en voldgiftsaftale, skal sagen føres ved de almindelige domstole.

Tilbage stod alle parter med en sag, der i sig selv var ganske kompliceret, som nu skulle føres ved to forskellige myndigheder. Risikoen for usammenhængende afgørelser er ganske overhængende. Omkostningerne bliver også næsten dobbelt så høje, og behandlingstiden kan også blive vidt forskellig.

Samtidig er der ikke sikkerhed for, at de kommer frem til ens resultater. Dette sker alt sammen, blot fordi parterne ikke har fået opdateret og fulgt op på deres ejeraftale, fremhæver Anja Bülow Jensen.

Frem af skuffen

- Dette skrækeksempel viser med al tydelig klarhed, at ejeraftalerne skal findes frem af skuffen hver gang der er ændringer i virksomheden. Ejeraftalen skal være opdateret og afspejle de reelle forhold. Ejeraftalen skal være et dynamisk værktøj, som ejerne kan bruge i deres aktive ejerskab af virksomheden – og mest væsentligt skal den dække alle. Er der flere ejeraftaler i en koncern, skal disse være konsekvente og sammenhængende.

Som med biler skal ejeraftaler en gang i mellem have et eftersyn, understreger advokat Anja Bülow Jensen fra advokatfirmaet Lund Elmer Sandager

Forhold der gør, at ejeraftale skal gennemgås:

• Nye ejere og investorer i virksomheden eller dens datterselskaber

• Nye forretningsområder – køb eller salg af virksomhed

• Væsentlig udvikling af virksomheden både i positiv og negativ retning

• Ændring i ejerkredsen både personligt men også forretningsmæssigt, konkurser, skilsmisser mv.

• Ændring i ledelsen og den daglige involvering af ejerne

• Omdannelse af virksomheden
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094