23948sdkhjf

Loxam inviterer til DM for Minigraver

Åbent hus i alle Loxam afdelinger landet over med indledende runder i årets DM for Minigraver
LOXAMs afdelinger landet over holder indledende runde til DM for Minigraver 2014 på fredag den 28. marts mellem kl. 11.00-15.00.

Det sker samtidigt med åbent hus i LOXAM’s afdelinger i hele landet. Både kunder og andre interesserede er velkomne til et hyggeligt arrangement, en god snak med afdelingens medarbejdere, at deltage i en publikumskonkurrence - og ikke mindst prøve kræfter med de indledende DM-øvelser.

I årets indledende runder skal deltagerne konkurrere i grusstafet og keglebasket. Med minigraveren skal deltagerne:

• fylde en maskinbør med grus

• skubbe en kegle med skovlen, så en basketball ryger fra toppen af keglen ned i skovlen

Den deltager i hver afdeling, som klarer øvelserne bedst og hurtigst, løber med førstepræmien og en plads i finalen, mens der er trøstepræmier til nummer to og tre. Finalen foregår den 30. maj på Roskilde Dyrskue, hvor vinderen ud over at kunne bryste sig med titlen som Danmarksmester også får et weekendophold for to i Paris til en værdi af 10.000,- kr.

DM-deltagere kan allerede nu tilmelde sig de indledende runder på www.minigraverdm.dk

På minigraverdm.dk kan man finde den nærmeste LOXAM-afdeling og læse mere om åbent hus, som holdes i 24 lokale LOXAM-afdelinger.

Hver af LOXAM’s afdelinger udlodder en ekstra familieudflugt til Roskilde Dyrskue blandt de gæster, som udfylder en lodseddel. Efter arrangementet trækkes lod om præmierne, og vinderne får direkte besked.

Den 28. marts stiller LOXAM præmier for mere end 50.000 kr. på højkant – som lodtrækningspræmier og til nummer et, to og tre i de indledende runder i DM for Minigraver.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079