23948sdkhjf

Henrik er en ekstra hånd

En skulderskade satte en 34-årig tømrer ud af spillet, og han måtte tage konsekvensen og finde et helt andet job
En skade i skulderen satte for en tid den 34-årige tømreruddannede Henrik Frehr, Vojens, ud af spillet. Han var ansat i faderens virksomhed, Frehr Huse ApS i Rødekro, hvor han også i sin tid blev uddannet som tømrer, men på grund af skulderskaden blev han rådet til at finde et andet erhverv.

Kassevogn og trailer

Siden tog han en uddannelse som ejendomsservicetekniker ved et boligselskab og blev færdig sidste efterår. Han var dog mest indstillet på at blive selvstændig og bruge sin faglige kunnen, og den mulighed bød sig, da han i foråret 2012 efter nogle måneder som del af et netværk, startede sit eget firma, Frehr, inden for tømrer snedker arbejde, ejendomsservice og grøn pleje, så nu har han foden på eget værksted og egen speeder i et personligt ejet firma. Det har ikke krævet den store opstartkapital bortset fra en veludstyret kassevogn og boogietrailer – den fik han for 50.000 kr. – og nu kører han rundt fra opgave til opgave og laver lidt af hvert: opsætning af lofter, inventar, vinduer og døre, reparationsarbejde, ejendomsservice, ja sågar også pleje af grønne områder.

Mest for private

Alt sammen mest for privatkunder, men også som en ekstra hånd for håndværksmestre, der i en presset situation har brug for fleksibel arbejdskraft her og nu, og som tømrermesteren eller glarmesteren ikke nødvendigvis har nogen længerevarende forpligtelse overfor. Arbejdsopgaverne og kunderne er mangfoldige, udover traditionelt tømrer snedker arbejde er det f.eks. når fru Hansen skal have sat to lamper op, eller når håndværksmesteren mangler en mand til oprydning, eller når de nye møbler fra bolighuset skal samles.

- Jeg stiller hurtigt på jobbet i det antal timer eller dage, der måtte være behov for, og jeg er ikke for grov til det fine og ikke for fin til det grove, siger Henrik Frehr til Mester Tidende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094