23948sdkhjf

El-lastbil i medvind

Smith Newton er navnet på en engelsk produceret elektrisk lastbil. I løbet af det seneste årti har den fået rigtig god medvind. Blandt de største kunder findes transportfirmaerne TNT og DHL samt læskedrikproducenten Coca Cola
Mens mange personbilsproducenter er ved at falde over hinanden for at lancere modeller, der er opdateret til el-drift, er der stort set kun en enkelt producent, som satser på at forbedre fremtidens miljø med el-lastbiler med op til 12 ton totalvægt. Det er Smith Electric.

Smith er en af verdens førende producenter af last- og varebiler på elektrisk drift. Firmaet fremstiller lastbilchassiser i to segmenter:

Ÿ Edison med totalvægt fra 3,5 til 7,5 ton.

Ÿ Newton, som er tilgængelig i tre vægtsegmenter på henholdsvis 7,5 ton, 10 ton og 12 ton.

I sammenhæng med Smith Electric er det faktisk ikke helt korrekt at bruge navnet fremstiller. For den engelske producent står egentlig kun for bilernes elektriske drivliner med tilhørende udstyr. Chassiserne kommer fra et samarbejde mellem Daewoo og Mitsubishi. De bliver fremstillet på licens i Tjekkiet.

Smith Electrics primære opgaver består i, at skifte chassisernes dieselmotorer og gearkasser ud med elektriske komponenter, som er den engelske producents egne produkter.

Med undtagelse af den nævnte komponentudskiftning, består den resterende del af chassiserne af originale dele. Denne produktionsmetode gør, at Smith Electric i dag kan kalde sig verdens største producent af erhvervsbiler med el-drift.

Ud over dominerende roller i Nordamerika, Australien og Europa er Danmark så småt kommet med på Smith Electrics verdenskort. Phoenix Danmark i Brøndby har for nylig opnået status som officiel forhandler af de engelske el-lastbiler.

- Jeg betragter Smith Electrics produkter som et godt supplement til vores bestående aktiviteter med Dennis renovationsbiler, som jo også er af engelsk herkomst, siger det danske firmas adm. direktør, Brian Olesen.

Tyst som graven

- Vi er allerede inde i meget positive forhandlinger med salg af den første Smith bil til en kommune i Storkøbenhavn. Vi forventer os meget af det nye aktiv.

Selv om den elektriske drivline godt kan opfattes som højteknologisk, er den faktisk ret simpelt konstrueret og fungerer i lette træk således:

En el-motor tapper strøm fra batteriet. El-motoren er kombineret med en elektronisk styreenhed. Derfra foregår overførsel af trækkraft til baghjulene via chassisets originale drivaksel.

Det er i hvert fald noget af det, som jeg fandt frem til, da Mester Tidende fik stillet en 12 ton model fra Newton-serien til rådighed for prøvekørsel, og jeg skal da love for, at det blev en anderledes prøvekørsel uden anden støj end en sagte hylen fra drivlinens el-motor.

Når man er nået så langt, som at indtage pladsen i den førerstol, der vurderes som god nok til kørsel på korte strækninger, kommer næste punkt på dagsordenen. At starte motoren og sætte bilen i gang.

For at få bilen til at køre enten fremad eller baglæns, skal man aktivere den ønskede retning på noget, der ligner en mindre gearvælger.

I samme øjeblik bilen begynder at rulle, og speederen bliver trådt i bund, accelerer bilen lynhurtigt op til den maksimale hastighed på 80 kilometer i timen. Altså med en fart, som vil være enhver mellemstor dieseldrevet lastbil værdig.

Godt udsyn

I samme stund, man sidder og glæder sig over det fornemme udsyn gennem bilens store rudearealer, i fornuftig store sidespejle og frontspejle, der er placeret i en stor aflæggerhylde over frontruden, kan man virkelig fornemme den fordel, som er forbundet med næsten lydløs kørsel.

Men man kan sandelig også beskue et simpelt indrettet instrumentbord, som indeholder to hovedinstrumenter.

Det er i venstre side et enligt speedometer. Og i højre side et multiinstrument, som med tydelighed viser alt, hvad der er nødvendigt med hensyn til batteriets tilstand, aktuelle forbrug og aktuel regenerering af batteriet.

For at tilgodese chaufførens velvære med hensyn til varme i førerkabinen, er der monteret en "hyttevarmer", som kører på bio diesel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078