23948sdkhjf

Liftkontrol opleves positivt

Liftkontrollen er ikke kun en fordel for brugerne af liftene, men også for værkstederne, der får et skulderklap, når tingene er i orden
Søren Gothil Hansen fra Force Technology er øverste ansvarlig for Liftkontrol under Dansk Byggeri, og han oplever, at de tilmeldte værksteder er meget tilfredse med ordningen, da deres liftspecialister herved hører det fra en objektiv tredjepart, når de gør et godt stykke arbejde – det er et spørgsmål om faglig stolthed.

- Uden for ordningen er der stadig nogle værksteder, hvor tingene sejler – sådan er det desværre. Men blandt de værksteder, der er tilmeldt Liftkontrolordningen, er niveauet rigtig højt. Og det er vigtigt for os, for jo højere et niveau, værkstederne inden for ordningen har, desto større relevans har ordningen for de virksomheder, som gerne vil prioritere kvalitet og sikkerhed. Mange slutkunder, ejere og brugere har det rigtig godt med, at der er en tredjepart på som garant.

- Og vi oplever en stor know how og ægte faglig stolthed, når vi er på kontrolbesøg. Der går sport i den på værkstederne – vi må ikke finde nogen fejl overhovedet. Liftkontrol er en blåstempling af deres kunnen ude på værkstederne, og folk har forstået, at vi ikke er en modspiller. Derfor er der ingen negative miner og kun meget få deciderede klager, siger Søren Gothil Hansen.

Fejlfrie kontrolbesøg

I 2012 har Force Technology på landsplan under liftordningen foretaget 127 stikprøver, og her har man fundet fejl på fem. Hvis der er alvorlige fejl, så bliver kontrolomfanget øget, som faktureres direkte til værkstederne, så er der et økonomisk incitament til at undgå fejlene. På udlejningsvirksomheden Pitzners liftkompetencecenter, Corona Pitzner, har Force Technology i år foreløbig lavet to stikprøve-besøg, som begge var fejlfrie. Værkstedschef ved Corona Pitzner, Henrik Hestehave, fortæller i den forbindelse:

- Udover det lovpligtige årseftersyn, så er der løbende stikprøvekontrol af på alle personlifte i ordningen, så vores kunder til hver en tid er sikre på det samme høje niveau. Vi har samlet et stærkt team af specialister inden for lifte, og det er vigtigt i dag, hvor systemerne er mere avancerede end nogensinde.

I materieludlejningsvirksomheden Pitzner har man investeret meget kraftigt i liftområdet, og ved at have den nyeste teknologi øges sikkerheden væsentligt. Henrik Hestehave fortæller:

- Der bliver stillet store lovgivningskrav til producenterne i dag. Her går udviklingen virkelig stærkt, eksempelvis kan en gradmåler øjeblikkeligt registrere, hvis et liftben synker, hvilket resulterer i, at motoren automatisk går ud. Der er vægtsensor i alle vores kurve på over en meter, ligesom alle vores lifte slukkes, hvis de overbelastes, og liftenes IT-systemer kan kalibreres af producentens egne teknikere via et modem.

En rank ryg

Liftkontrol-ordningen lægger stor vægt på dokumentation, hvilket eksempelvis indebærer, at værkstederne har papirer på alle lifte, ligesom man udfylder logbøger. Søren Hansen fortæller:

- Vi følger en fast procedure på størrelse med et ringbind, og vi vil hurtigt opdage det, hvis det begynder at skride på et værksted.

En mandskabslift, der er efterset på et af de værksteder, der er overvåget af Force Technology, kan altid kendes på det runde røde mærke med den grønne pil, der er placeret på liften. Se derfor altid efter mærket, der fortæller, at liften er godkendt af Liftkontrol - signalet om større sikkerhed for liftens bruger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079