23948sdkhjf

Scanglas fejrer 1.000 dage uden arbejdsulykker

Scanglas kunne forleden fejre 1.000 dage uden arbejdsulykker med fravær. Milepælen er resultatet af en fokuseret indsats fra alle medarbejdere
1. 000 dage, så lang tid har Scanglas ikke haft en arbejdsulykke med fravær. Dagen blev fejret på alle Scanglas-kontorer med "sikkerheds-lagkage" og på fabrikkerne i Esbjerg og i Kjellerup kom også en pølsevogn forbi, hvor medarbejderne samledes og sammen kunne glæde sig over det flotte resultat.

- 1.000 dage uden arbejdsulykker er et resultat vi er meget stolte af, og som kun kan lade sig gøre ved, at alle hver dag har fokus på sikkerhed, i alt hvad de gør, siger adm. direktør Poul Steen Rasmussen.

Poul Steen Rasmussen understreger, at et godt og sikkert arbejdsklima kun kan opnås, fordi medarbejderne er gode til at tage vare på hinanden og tænke fremad.

- At tænke sikkerhed er en naturlig del af det at gå på arbejde i Scanglas. Vi italesætter sikkerheden og har stor fokus på egen, vores kollegers og kunders adfærd, så vi ikke udsætter os for unødvendige risici, siger han.

I Scanglas arbejdes der meget struktureret med sikkerhed. Alle mindre ulykker og nærved-ulykker registreres og analyseres og medarbejderne uddannes til at gennemføre sikkerhedsbesøg, som har fokus på den enkelte medarbejders adfærd.

- Vi har nået et mål med 1.000 dage, men det betyder ikke at vi fremover slækker på sikkerheden. Det vil fortsat være noget vi arbejder med, for vi kan altid blive bedre. Det vigtigste for Scanglas er at alle medarbejdere kan gå på arbejde og komme sikkert hjem igen, siger Poul Steen Rasmussen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094