23948sdkhjf

Robust termografikamera til håndværkerne

Testo 870 er et nyt, kompakt og robust termografikamera til håndværkerne
Buhl & Bønsøe har lanceret et nyt kompakt termografikamera fra Testo. Kameraet findes i to modeller, med og uden digitalkamera, og ligger prismæssigt i den absolut lave ende, når man taler termografi.

Termografikameraet er nemt at gå til med enkle menuer og lækker joystick navigation. Det er optimeret til hurtig fejlfinding, vedligehold og inspektion, og er designet i en størrelse, som gør det let at tage med rundt til alle dagens opgaver. Modellen T870-2 har integreret digitalkamera.

- Vores hovedleverandør Testo har netop lanceret et nyt termografikamera, fortæller salgs- og marketingdirektør, Lars Bøgely Cannerslund, Buhl & Bønsøe.

- Der er tale om en lille, kompakt model, men med alle basisfunktioner på plads, så det er et kamera, der henvender sig en lang række af vores målgrupper. Især modellen uden digitalkamera er særdeles prisbillig, og det er egentlig et kamera, vi forventer, der kommer til at ligge i enhver håndværkers værktøjskasse, siger salgs- og marketingdirektøren.

Testo har netop designet og udviklet det nye termografikamera i tæt samarbejde med slutbrugerne, og har hele tiden haft brugernes mange daglige opgaver for øje. Med deres opgaver og krav i fokus har Testo udviklet en prisbillig termografimodel, som letter fejlfindingen på el-installationer og produktionsmaskiner, synliggør lækager på vand- og varmerør og gør det mindre tidskrævende at påvise varmetab og behov for energioptimerende tiltag.

Skarpe billeder og stor skærm

Trods sit lille og kompakte design og en pris i den lave ende, er Testo 870 spækket med flere funktioner end man normalt forventer af et "low cost" kamera. Kameraets billedkvalitet og opløsningen på 160x120 pixels giver et skarpt billede, og sørger for at selv de mindste detaljer og helt små temperaturforskelle kan identificeres.

Den 3,5" store skærm er i super kvalitet og giver et godt afsæt for at aflæse varmebilledet, hvor du bl.a. kan vælge at få vist hot & cold spots. Navigationen foregår ved brug af den nemme joystick funktion, som også giver adgang til kameraets menupunkter, der selvfølgelig er på dansk. Vælger man T870-2 modellen får man tilmed et integreret digitalkamera, som tager helt klare og skarpe billeder selv under dårlige lysforhold.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078