Hospitaler kan spare millioner på energiregningen
Danske hospitaler har fået øjnene op for at optimere deres energiforbrug, og mange af de lavest hængende frugter er allerede høstet i kampen for besparelser. Energiledelse og integrerede, tekniske løsninger skal yderligere optimere besparelserne
Selvom enkelte hospitaler har taget de første skridt mod en mere energioptimeret drift, så er der langt igen. Potentialet er stort, men der skal rettes et skarpt fokus på at optimere energiforbruget, hvis hospitaler skal skære i energiforbruget til gavn for både miljø og bundlinje. Svaret kan være en integreret løsning af de tekniske systemer. Det ved Mogens Thrane, der er maskinteknisk chef på Rigshospitalet i København.
- Det største potentiale ligger fremadrettet i en langt mere præcis behovsstyring af driften. Derved kan vi spare driftstid på de mest energikrævende installationer til luftskifte mv. Det kræver strategisk placerede energimålere, CO2- og bevægelsessensorer, der præcis kan afsløre, hvor der reelt er tale om et unødvendigt overforbrug af energi – og ikke mindst elektricitet, siger han.
Rigshospitalet har fokuseret på energioptimering siden 1990’erne, og hospitalet har allerede plukket de lavthængende frugter som at udskifte lyskilder, nedslidte installationer og fortage relativt simple driftsreguleringer. Det har blandt andet givet årlige besparelser på 30 mio. kroner samt et el-forbug, som kun er steget beskedent i forhold til en stigende mængde af elektriske apparaturer.
Den store el-stigning
Udgifterne til el spiller en større og større rolle i det samlede energiregnskab for de danske hospitaler. I 2011 udgjorde el-regningen ifølge Danmarks Statistik 68 % af hospitalernes samlede energi-omkostninger, hvilket er en markant stigning siden 2005. Det skyldes blandt andet, at nye teknologier og øget aktivitet har gjort sit indtog på hospitalsgangene. Udviklingen kan dog vendes gennem systematisk energioptimering, der år efter år forbedrer indeklimaet, patientbehandlingen og giver kontante besparelser på bundlinjen. Det vurderer Søren Eriksen, der er direktør for forretningsudvikling i Schneider Electric, som er specialiseret i energioptimering.
- Hospitalerne står over for tre centrale udfordringer, hvor energiforbruget spiller en stor rolle.
I stigende omfang vil hospitalerne opleve voksende energipriser, mere energiforbrugende udstyr og øgede krav om mere sundhed for pengene. Det er noget af en udfordring og kræver en målrettet indsats på mange områder hvor besparelser, serviceforringelser og prioritering hører til de mindre attraktive. Derimod udmærker især energieffektivisering sig ved sit meget store og risikofrie forbedringspotentiale, forklarer Søren Eriksen.
Han fremhæver, at en del af løsningen for danske hospitaler og sygehuse er fokuseret energiledelse med konkrete målsætninger inden for energimåling, - renovering og -overvågning.
- Energiledelse er en god måde at sikre løbende forbedringer, energirigtigt indkøb og energioptimerende projekter. Løsningerne, processerne og metoderne findes allerede, og er de veldokumenterede, så det er bare om at gå i gang. Integrerede løsninger til energirigtig drift skal tænkes ind i både nybyggeri og renovering af hospitaler. Integration af de tekniske systemer er nemlig nøglen til at sikre sammenhæng mellem anlægsinvesteringer og energieffektiv drift, siger Søren Eriksen fra Schneider Electric.
Det er ikke kun miljøet og på bundlinjen energioptimering gavner. Det langsigtede besparelsespotentiale ved systematisk energioptimering omfatter også værdien af et lavere sygefravær og kortere indlæggelser som direkte følge af et forbedret indeklima. Dansk Industri estimerede i 2010 denne afledte effekt af energioptimering til at udgøre godt 1,2 mia. kr. herhjemme. En effekt som direkte forbedrer hospitalernes samlede produktivitet og driftsøkonomi.
tøtte
