23948sdkhjf

Ung iværksætter: Drivkraft vigtigere end kapital

Ricki Sørensen, direktør i Pandisign, ønsker at være foregangseksempel for, at det kan lykkes iværksættere at skabe succes uden kapital fra starten
I 2009 startede den dengang 22-årige Ricki Sørensen webbureauet Pandisign for at sælge systemudvikling, design og programmering til danske virksomheder. I dag er virksomheden blevet en millionforretning med 18 medarbejdere.

- Den afgørende faktor for at få succes med sin virksomhed handler ikke om kapital fra starten, men at iværksætteren har en drivkraft. Desværre fortrækker flere den omvendte model ved at starte med et økonomisk grundlag og først senere finde en passende mission, siger Ricki Sørensen.

Ifølge Ricki Sørensen kan det oftest være en fordel at starte fra bunden:

- Hvis du fra starten kan tillade dig økonomisk at gå halvhjertet ind i et projekt, risikerer du at bide dig selv i halen ved ikke at brænde nok for virksomheden. Jeg tror, at det er sundt at udvikle en form for Baresso-mentalitet, før din forretning får succes, siger Ricki Sørensen og uddyber:

- Da jeg startede Pandisign var mit kontor på den nærmeste Baresso og med en arbejdsdag, som fortsatte efter cafeens lukketid. Kortsigtet var det hårdt at opleve nederlag og sejre på egen krop. Men på lang sigt tror jeg, at det har installeret en mentalitet i mig, der gør mig i stand til at gøre den ekstra indsats.

Økonomiske incitament ikke altid nok

For at kunne lykkes med at gå helhjertet ind i et projekt, er det ifølge Ricki Sørensen fordelagtigt at have et mål, der rækker ud over egen pengepung:

- Jeg tror ikke, at det altid er nok at være sin egen lykkes smed for at få succes. Sådan er det måske i USA, hvor du må tage ansvar for dit eget liv. For at satse hele butikken i Danmark tror jeg, at det kræver en anden form for drivkraft.

Et eksempel på sådan en drivkraft kan ifølge Ricki være alt fra samfundsmæssige til lokale hensyn. For ham selv handlede det om, at han måtte se sin far sælge sin restaurant med tab pga. finanskrisen:

- At jeg på et tidspunkt kan hjælpe med at afbetale min fars skattegæld og måske give ham en ny restaurant, har uden tvivl hjulpet mig til at turde springe ud på det dybe vand og blive ved med at svømme. Det er nemmere at gøre en forskel, når du gør en forskel for andre.

Pandisign leverer primært systemudvikling og programmering for kreative bureauer, iværksættere og større virksomheder, men også webdesign indgår i dens services. Virksomheden drives på Frederiksberg men har kommende planer om at udvide forretningen til Århus og London

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078