23948sdkhjf

Mange konkurser i november - men færre end sidste år

I november måned var der 76 konkurser i bygge- og anlægsbranchen. Det er flere konkurser end i oktober, men niveauet ligger stadig lavere end i 2012. Dansk Byggeri venter generelt et fald i 2013 på cirka 5 pct.
Med 76 konkurser i november måned er vi indtil videre oppe på 647 konkurser i 2013. Der er således meget, der skal gå galt, hvis vi ikke i forhold til 2012 ender med at se et fald i antallet af konkurserne i omegnen af 5 pct., når året er omme.

- Faldet i antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen går godt i spænd med resultaterne fra Dansk Byggeris seneste regnskabsanalyse, hvor vi kan se, at antallet af virksomheder med underskud i branchen er faldet fra 28 procent i 2011 til 22 procent i 2012. Samtidig vurderes det, at 15 procent af virksomhederne i analysen er i risikogruppen for at gå konkurs inden for en kortere årrække, hvis deres resultater ikke forbedres. Det tilsvarende tal i 2011 var 17 procent, fortæller chefkonsulent Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri.

- Selvom der stadig er for mange virksomheder i risikogruppen, er det værd at hæfte sig ved de tegn på fremgang, som vi nu også generelt ser på konkursområdet. Der er øjensynligt mange virksomheder, der er blevet gode til at tilpasse sig de gældende, siger Andreas Fernstrøm.

- Det, som virksomhederne skal fokusere på for at forbedre deres resultater, er de kernekompetencer, som virksomheden har – altså gøre det, man er bedst til. Samtidig skal virksomhederne også være skarpere i deres udvælgelse af de projekter, som de deltager i. Det kan lyde banalt, men med et øget fokus her, kan mange virksomheder ofte forbedre sit resultat, fremhæver Andreas Fernstrøm.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078