Afløbssystemet presses til det yderste
Fortsat stort behov for renovering af kloakkerne, selvom spildevandsforsyningerne har øget fokus på området
Det skriver Mester Tidende.
- Det er nærmest blevet en folkesport at spare på vandet, og umiddelbart burde de vigende vandmængder være en fordel, men det er ikke en selvfølge. Det er som udgangspunkt dejligt, at vi sparer på vandet. Det er en knap ressource, og derfor får mange husstande installeret f.eks. vandbesparende toiletter og forstøver-perlatorer på vandhanerne. Problemet kan dog være, at afløbssystemet ikke er dimensioneret til at være selvrensende med en så lille en vandmængde, siger Peter Hjortdal Andersen til Mester Tidende.
Det begrunder han bl.a. med, at man fastlægger faldet på en afløbsledning ud fra en given vandmængde fra de installationer, der er tilsluttet. Vandmængden skal sikre at ledningen er selvrensende, så den ikke stopper i tide og utide.
Tilstopning og udvikling af gasser
Hvis den dimensionsgivende vandmængde ændrer sig efter installation af ledningen, risikerer man, at den ikke længere er selvrensende, og dermed vil de faste partikler, som skylles ud i f.eks. toilet og køkkenvask, stoppe den til.
Det kan også medføre, at de organiske stoffer, der er i afløbsvandet, får en længere opholdstid i ledningen. Det betyder, at det ligger og rådner i ledningen og udvikler metangas og svovlbrinte, som kan danne overtryk.
- Hvis de tilsluttede installationer ikke er udluftet til det fri, kan der trænge overtryksluft gennem vandlåse i bygninger. Det giver anledning til lugtgener og risiko for farlige situationer, da svovlbrinte er meget giftig gasart, påpeger Peter Hjortdal Andersen.
Stort behov for renovering
Problemet er størst i de gamle afløbssystemer. Her er man alt for mange steder kommet for sent i gang med at renovere og forny systemerne. Rapporten ’State of Nation 2012’ fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører opgør den aktuelle renoveringsindsats til 400 kilometer kloakledning om året, mens det reelle fornyelsesbehov over en årrække må forventes at være på 700-900 kilometer årligt.
I rapporten fremgår det, at nyværdien af de danske kloakker og renseanlæg ejet af forsyningsselskaberne er opgjort til cirka 180 mia. kr. Hovedparten af værdierne administreres af spildevandsforsyningsselskaberne. Hertil skal lægges værdien og investeringen i de private kloakker.
Det fremgår videre af rapporten, at der er 64.000 km kloakledning (ekskl. stikledninger) i spildevandsforsyningernes kloaknet. Den tekniske levetid på en kloakledning og tilhørende brønde vurderes at være omkring 100 år. I praksis vil nogle rør skulle udskiftes af andre årsager, og der regnes i dag typisk med en gennemsnitlig levetid på 75 år.
- Den generelle tilstand af det danske kloaknet vurderes i dag som værende god i forhold til tidligere og i gang med en positiv udvikling.
Tilstanden af renseanlæg og pumpestationer er mere vanskelig at opgøre, dels fordi der ikke forefindes nationale opgørelser, og dels fordi der er tale om industrielle produktionsanlæg, hvor de enkelte delelementer har meget forskellig teknisk levealder. Mange af anlæggene er etableret i slutningen af 1980'erne. De største anlæg er løbende blevet renoveret og forbedret, mens hovedparten af de mindre anlæg vurderes at være udtjente, hedder det i rapporten.
- De fleste kommuner og forsyningsselskaber har de senere år udarbejdet strukturplaner for den fremtidige renseanlægsstruktur i kommunerne, og det forventes at hovedparten af de små og utidssvarende renseanlæg nedlægges fremover, og kloaknettet i stedet udbygges, så spildevand håndteres centralt på større og mere tidssvarende anlæg, fremgår det af rapporten.
tøtte
