23948sdkhjf

God byggesnak på Midtfyn i aften

Faaborg-Midtfyn Kommune møder i dag de lokale virksomheder i øjenhøjde til en god snak om erhvervsvenlighed og kommunale byggeopgaver
Hvilke byggerier planlægger Faaborg-Midtfyn at sætte i gang i 2014, og hvor lang er ventetiden på en byggetilladelse? Det er bare et par de emner, der er på dagsordenen, når kommunen gentager succesen fra sidste år og inviterer de lokale håndværkere, entreprenører og rådgivere til fyraftensmøde i aften onsdag den 4. december kl. 17 på Ringe Bibliotek.

- Dialog er vejen til et godt samarbejde mellem kommunen og de lokale virksomheder, og derfor sætter vi stor pris på, at kommunen tager initiativ til et fyraftensmøde. Og ud over de temaer, som kommunen vil fortælle om, så er ordet jo frit sidst på aftenen, så der er også mulighed for at spørge ind til andre emner, siger formand for Dansk Byggeris lokalforening i Faaborg-Midtfyn, Anders Pedersen.

Borgmester Hans Jørgensen byder velkommen og vil også være til stede under mødet, og Udvikling Fyn vil fortælle om projektet "Klar til bygge- og anlægsopgaver".

- I de kommende år er der en del større bygge- og anlægsopgaver både på Fyn og andre steder i landet, og det kan være sin sag for en mindre eller mellemstor virksomhed at være med her. Men projektet hos Udvikling Fyn skal netop hjælpe virksomheder med at blive konkurrencedygtige og måske slå sig sammen med andre i konsortier, så de kan være med. Og det håber jeg, kan være med til at give mere arbejde til vores lokale virksomheder, siger Anders Pedersen og fortsætter:

- Vi er glade for den åbenhed som borgmester Hans Jørgensen har vist ved at holde fyraftensmøder, og vi håber derfor også, at den nye borgmester, Christian Thygesen vil fortsætte den tradition.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078