23948sdkhjf

Grønne elevatorer fortsætter opturen

Schindler Elevatorer Danmark får ny adm. direktør pr. 1. januar 2014
Schindler Elevatorer Danmark fortsætter fremgangen med overskud for 3. år i træk. Den positive udvikling er resultatet af et skarpere kundefokus og en ny, grønnere strategi, hvor virksomheden har succes med at levere de energibesparende løsninger, der i stigende grad efterspørges.

– Markedets krav om større bæredygtighed og markant lavere driftsomkostninger på elevatorer og rulletrapper matches i høj grad af Schindlers nyeste produkter og serviceydelser, fortæller salgschef Jan Walther Bruhn-Hansen, der tiltræder som adm. direktør for virksomheden pr. 1. januar 2014.

Energiklasse A og 100 pct. genbrug

– På de nye, grønne produktlinjer, vi har lanceret, er det nu muligt at genanvende 100% af materialerne, hvor det tidligere var 85 pct.. Samtidig ligger alle vores elevatorer i energiklasse A, og netop totaløkonomien har stor betydning for kundernes valg.

En anden vigtig parameter for at fastholde den positive tendens, er en fortsat fokus på serviceafdelingen.

– Vi tilbyder bl.a. Customer Score Card, som er et online værktøj kunderne kan anvende døgnet rundt. Her findes nyttige oplysninger og statistik om anlæg, service- og besøgsrapporter mv. Kunderne har mulighed for at kigge os over skulderen – det skaber tillid.

Jan Walther Bruhn-Hansen har siden starten af 2009 været salgschef for Schindler Elevatorer A/S som hører under Schindler Group. Han afløser Frank Schach, der efter 5 år på direktørposten i Danmark returnerer til sit job som forretningsfører for Schindler i Hamburg. Den schweiziske koncern, der markedsfører og servicerer elevatorer og rulletrapper i mere end 100 lande, har i dag 45.000 ansatte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094