23948sdkhjf

Reparationsasfalt til hullerne

De hårde vintre giver huller i vejene og ligeså mange huller i landets kommunekasser. Her er INSTAMAK reparationsasfalt fra Lauridsen Handel & Import A/S en enkel løsning, da den er ligeså holdbar og stærk som ny, varm asfalt
Med INSTAMAK reparationsasfalt består arbejdsudstyret blot af en spand, en kost, et hakkejern og en økse, der skal bruges til at lave skarpe kanter, som forhindrer asfalten i at arbejde sig op.

- I stedet for de store lastbiler, så kan man med INSTAMAK nøjes med at gå rundt med en spand. Med vores reparationsasfalt kan småt udstyr reparere rigtig meget, og den vedligeholdelse gør det muligt at spare sammen til de helt omfattende renoveringsprojekter. Vi har haft reparationsasfalten i fem år, og der er kommet et større og større behov – og her er det rart, at vi med INSTAMAK kan være med til at bringe kommunekasserne i plus, siger Niels Arne Lauridsen, der er direktør og ejer af Lauridsen Handel-Import A/S (LHI).

Styrke som ny asfalt

Vores reparationsasfalt er lige så holdbar som nyt asfalt, og derfor er det forkert at tale om en lappeløsning, da man kan stille de samme krav som til den omkringliggende belægning – det er eksempelvis muligt at fræse i det. I det hele taget er INSTAMAK en velafprøvet og veldokumenteret løsning, der gennem en årrække har været anvendt på både de tyske Auto Bahns og på motorveje i Danmark.

- Produktet kan klare alle temperaturer fra minus 40 grader til plus 60, hvilket skulle dække alt fra Grønland til Sahara. Vi leverer også til Grønland, og de genbestiller år efter år, så de må være godt tilfredse, fortæller Niels Arne Lauridsen.

Ingen problemer med regn og frost

INSTAMAK giver flere fordele i forhold til varm asfalt, hvor man mindst skal bruge 1 kbm, når der skal udbedres huller. Det giver en masse spild, samtidig med det er sværere at holde asfaltmassen varm, hvilket gør den ufleksibel.

- Reparationsasfalten er hærdet af, efter 24 timer og endnu hurtigere under tryk. Derudover anvender vi miljøvenlige tilsætningsstoffer i bitumen, der fortrænger vandet, så man ikke skal leve med en dunst af olie, som man kan opleve med andre typer af asfalt. Disse tilsætningsstoffer fortrænger fugten, så asfalten kan anvendes selv i vådt vejr. Jeg har selv testet INSTAMAK ved at hælde en spand af vores asfalt ned i et hul fyldt med vand, og det har holdt fuldstændig perfekt efterfølgende, fortæller Niels Arne Lauridsen.

- Vi har emballeret vores asfalt – der i øvrigt er den eneste på markedet, der fås i fem forskellige kornstørrelser – i ovale spande, der hver indeholder ca. 25 kg. Formen på spanden, gør det nemt at anvende en almindelig skovl, når man skal udføre reparationen. Farven på låget, gør det let at holde styr på de forskellige kornstørrelser, selv på arbejdssteder med minimal belysning, siger Niels Arne Lauridsen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079