23948sdkhjf

Registreringssystem til højvandslukkere

Lauridsen Handel & Import A/S har udviklet et registreringssystem, der gør det nemt for husejere at opnå rabat på husforsikringen. Forsikringsselskaberne stiller fortsat store krav til boligejere, der bor i områder med øget risiko for at få oversvømmelse i kælderen.
Når der monteres et højvandslukke eller pumpeanlæg der sikrer mod opstemning i kloakken, er det lovpligtig at der opsættes et skilt med advarsel om at "Her er monteret højvandslukke!" i umiddelbar nærhed af installationen.

Derfor følger der nu et registreringskort med alle produkter til højvandssikring, der leveres fra Lauridsen Handel-Import A/S (LHI).

Obligatorisk registrering

Kortet er desuden forsynet med et unikt installationsnummer, der skal registreres på www.kesselservice.dk/registrering med bl.a. adresse samt alle relevante oplysninger vedrørende installationen. Det vil herefter være muligt at registrere alle servicebesøg, der således kan anvendes i forhold til en evt. reklamationsbehandling og som dokumentation i forbindelse med forsikringernes rabatordninger.

Det er samtidig kloakmesterens og kundens garanti for, at der ydes fri support fra LHI, der også repræsenterer producenten i forhold til evt. reklamationskrav i henhold til gældende regler. Såfremt du har købt et KESSEL produkt til højvandssikring efter 1. oktober 2013, hvor der ikke følger et registreringskort med, bør du rette henvendelse til din forhandler, da LHI pr. 1. januar 2014 ikke yder support på installationer, der ikke er registreret i deres database.

De gamle installationer

- Installationer, der er monteret indenfor de sidste to år, og hvor det kan dokumenteres at produktet er købt gennem LHI, kan registreres uden kort frem til 15. december 2013, såfremt der fortsat ønskes fri support og garanti, siger Niels Arne Lauridsen, der er direktør og ejer af Lauridsen Handel-Import A/S.

LHI har gennem de sidste par år uddannet mere end 150 KESSEL Serviceteknikere, som er listet på www.kesselservice.dk, i at sikre de danske kældre mod de oversvømmelser der kommer nedefra.

- Hermed sikrer vi en professionel rådgivning, installation og servicering af højvandslukke og pumpeanlæg til såvel enfamiliehuse, boligforeninger samt erhvervsejendomme, siger Niels Arne Lauridsen, der også selv står for uddannelsen af teknikerne.

- Det er helt i tråd med vores tankegang, at vi får et bedre overblik over hvor produkterne er installeret, og dermed har mulighed for at give slutbrugeren en endnu bedre oplevelse af servicen og at vi har interesse i at vores løsninger, også efter at de er monteret, lever op til brugerens forventninger, fremhæver Niels Arne Lauridsen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094