23948sdkhjf

Dansk Byggeri erstatter medlemskalender med app

Dansk Byggeris medlemskalender erstattes fra og med 2015 af en ny app. Her kan du finde kontaktoplysninger på alle medarbejdere i Dansk Byggeri samt bestyrelsesformænd i regioner, sektioner, interessegrupper osv.
Dansk Byggeri har valgt at stoppe udgivelsen af papirudgaven af medlemskalenderen, da færre og færre af Dansk Byggeris medlemmer ifølge Medlemstilfredshedsundersøgelsen benytter medlemskalenderen. Hertil kommer, at det ikke længere er muligt at sælge tilstrækkeligt mange annoncer til at finansiere kalenderen.

Som afløser for medlemskalenderen har Dansk Byggeri udviklet en app, hvor indholdet i medlemskalenderens "Hvem-er-hvem-del" lægges ind. App'en kan tages i brug fra årsskiftet, og her vil man ifølge Dansk Byggeri nemt og hurtigt kunne finde kontaktoplysninger på alle medarbejdere i Dansk Byggeri, medlemmer af hovedbestyrelsen og bestyrelsesformænd fra alle regioner, sektioner, interessegrupper og branchefællesskaber.

Ingen medlemmer kommer derfor til at miste muligheden for at få en direkte adgang til disse oplysninger. Med den nye app vil der til gengæld altid være fuldt ud opdaterede kontaktoplysninger, ligesom appen indeholder oplysninger om en række af Dansk Byggeris serviceydelser som f.eks. kurser, arrangementer, rådgivning og rabataftaler.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093