23948sdkhjf

Videnscenter uddeler 100 3D-printere gratis

Det er erhvervsskolerne over hele landet der får glæde af de tidlige julegaver

Julen falder tidligt i år for erhvervsskoleundervisere med interesse for 3D. Underviserne har nemlig mulighed for at få en 3D-printer tilsendt, ganske gratis, og deltage i  seks korte webinarer, også ganske gratis.

Det er Videnscenter for Håndværk – Design & Arkitektur der står bag det flotte tilbud. Initiativet er sat i verden, for at opdatere erhvervsskolerne på den teknologiske virkelighed der brager afsted med 180.000 km/t. Så formålet med at give 3D-printerne ud, er at erhvervsskoleunderviserne får inspiration til at implementere 3D-teknologier i deres egen undervisningen. Samtidig vil de seks korte online webinarer være hands-on – på afstand – med kompetente 3D-folk.

Inden for byggebranchen er 3D i fremtiden nærmest uundgåeligt. Især hvis man er under uddannelse. Fremover vil 3D og 3D-print blive udbredt i store dele af byggebranchen, og det er en fremtid man altså ønsker at forberede undervisere og elever på.

Tilmelding er åben for erhvervsskoler i hele landet, og allerede nu er interessen stor, da 64 undervisere har tilmeldt sig tilbuddet, der lyder for godt til at være sandt. Interesserede kan finde mere information på videncentrets hjemmeside

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079