23948sdkhjf

El-firma åbner ny afdeling: Vil være tæt på kunderne

Lillegården El i Hobro etablerer en helt ny afdeling i Nørager som led i en strategi om at være tæt på kunderne

Der er fart på hos Lillegården El i Hobro, der nu er klar til næste udvidelse. Virksomheden – der i forvejen har 70 ansatte og to afdelinger i Aarhus og Klejtrup – åbner nemlig en ny afdeling i Nørager fra årsskiftet. Det fortæller direktør Jens Bjørn, der siden 1997 har været en del af Lillegården El, som blev etableret af Torben Bøgh Hansen tilbage i 1981:

- Vi glæder os over at kunne åbne en ny afdeling. At valget netop faldt på Nørager, er langt fra tilfældigt. Det er en del af vores strategi at være så tæt på kunderne som overhovedet muligt, og vi har allerede en række gode kunder i og omkring Nørager, som vi ønsker at komme endnu tættere på. Jeg er i øvrigt selv udlært i Nørager – selvom det godt nok er mange år siden, jeg var lærling hos Harry Byrialsen i Vestergade, udtaler direktør hos Lillegården El, Jens Bjørn.

I den nye afdeling kommer elektriker Torben Hald til at få ansvaret for den daglige kontakt til kunderne med hjælp fra resten af Lillegårdens serviceafdeling. Torben glæder sig over etableringen i Nørager, hvor han har boet, siden han blev udlært for snart 21 år siden:

- Jeg ser meget frem til at være med til at udvikle Lillegården El og understøtte den gode service til vores kunder her i området fra min egen baghave. Det føles som at vende hjem, siger Torben Hald, der bor i byen sammen med sin hustru og to børn.

Afdelingen flytter ind i lokaler på Katrinevej 1 i Nørager, som tidligere dannede ramme om et tømrerværksted.

Jens Bjørn (tv) og Torben Hald (th) foran Lillegården Els nye afdeling på Katrinevej 1 i Nørager.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143