Boligjobordningen skal bevares
Danske Malermestre mener, at regeringen ikke bare bør bevare boligjobordning, men også skabe et energirenoveringstilskud
- Boligjobordningen begynder at virke. Vi får flere og flere meldinger fra medlemmer om, at sort arbejde gider man ikke længere beskæftige sig med. Kunderne efterspørger hvidt arbejde, hvor de dels ved, at de kan få et tilskud fra boligjobordningen, og dels at det er omfattet af en garantiordning. Dermed viser boligjobordningen, at den lever op til forventningerne. Den skaber arbejdspladser og fjerner sort arbejde, siger Ole Draborg til Licitationen.
Ole Draborg peger desuden på, at boligjobordningen netop, når det gælder malerarbejde, virkelig batter, og der kan tilskuddet typisk udgøre 20-25 procent af arbejdslønnen, svarende til godt og vel momsen.
- Det er vel også værd at tage med. Derfor vil jeg også opfordre regeringen til ikke at lade en energirenoveringsordning gå ud over boligjobordningen. Man kan jo have begge dele. Erfaringer fra Sverige med en lignende ordning, "ROTavdrag", hvor man kan opnå et skattefradrag på 50 procent af arbejdsudgifterne op til 100.000 kroner viser, at det er en god forretning for staten. Jeg er overbevist om, at den danske boligjobordning ikke koster "fem flade øre". Det kan godt være, at det umiddelbart koster skatteindtægter, sidste år omkring 910 mio. kroner og muligvis mere i år, men når man opgør, hvad det betyder i form af mindre sort arbejde, større arbejdsudbud og mindre ledighed, er jeg sikker på, at man i Danmark kan dokumentere, at ordningen hviler i sig selv, forklarer Ole Draborg videre.
Reel beregning
Danske Malermestres direktør efterlyser, at "regnedrengene" i Finansministeriet foretager en reel konsekvensberegning af boligjobordningen.
- Når vi taler med politikerne, er de positive over for boligjobordningen, men de henviser til, at det ifølge "regnedrengene" koster penge, og at man ikke kan få dem til at foretage det samlede regnestykke, hvor alle faktorer inddrages. Jeg kan ikke forstå, hvad der er så anderledes i Danmark end i Sverige, hvor ROTavdraget fuldstændig har elimineret det sorte arbejde. Og der foreligger beregninger fra det svenske finansministerium, der viser, at eksempelvis en læge, der tidligere selv malede sin bolig, nu bruger mere tid på at arbejde med, hvad han er uddannet til. Det påvirker altså også arbejdsudbuddet positivt, siger Ole Draborg.
Bedre stillede
Ole Draborg understreger samtidig, at boligjobordningen er en fordelagtig ordning for alle og ikke kun for de bedrestillede borgere i Nordsjælland.
- Det er en ordning, der betyder, at ganske almindelige borgere har råd til eksempelvis at få udført et stykke malerarbejde i lejligheden eller parcelhuset. Dertil kommer, at boligjobrdningen skaber arbejdspladser for danske byggearbejdere i modsætning til regeringens kickstart, der også skaber en hel del arbejde for østarbejdere. Man er nødt til at være momsregistreret for at få del i tilskuddet. Det er også værd at tænke på, når mange fra det kommende årsskifte står i risiko for at miste deres dagpenge og skulle på kontanthjælp, siger Ole Draborg.
Investering
Hos en anden del af byggeriet, landets installatører, opfordrer Tekniq regeringen til at lære af erfaringerne fra tidligere tilskudsmodeller.
- Overordnet set har historien lært os én ting. Tilskud nytter. Når der er blevet givet offentlige tilskud til installation af vedvarende energiløsninger, så er efterspørgslen også steget. Men der er samtidig områder, hvor vi kan se, at tilskuddets størrelse ikke har været stort nok til at mindske tilbagebetalingstiden nok, siger Christian Jarby, der er chef for teknisk afdeling i Tekniq.
Christian Jarby forklarer, at der er tre tidspunkter, hvor boligejerne vælger at energirenovere: Når de køber; når eksisterende løsninger går i stykker eller skal udskiftes, og når der er konkret tilskud til nye løsninger.
Derfor er det vigtigt, at politikerne i forbindelse med finanslovsforhandlingerne husker, at "udgifter til tilskud reelt ikke er en udgift men en investering".
