Fremtidens hus kører på algeenergi
Den måde, vi bygger på i dag, er ikke fremtidssikret. Vi har brug for nye metoder, der kan nedbringe CO2-belastningen fra bygninger og boliger, siger vindere af ambitiøs ingeniørkonkurrence
Sådan kan en mere grøn bygningsfremtid komme til at se ud ifølge det forskerhold, der netop er blevet kåret som vindere af årets såkaldte Phd Challenge, der er en ny forsker-event på Aarhus Universitet
- Vi har forsøgt at tænke helhedsorienteret og sætte alle vores kompetencer i spil for at finde en ny måde at tænke bæredygtige bygninger på, siger Martin Christiansen, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.
Det er ikke nyt at arbejde med alger som forsyningskilde - algefacader kan allerede nu gøre bygninger selvforsynende med energi - men det særlige ved vinderforslaget er, at algerne er tænkt som en integreret del af bygningen i alle dens flader, så den får en optimal udnyttelse af dagslyset.
Ved fotosyntesen vil algerne forbruge kuldioxid fra lejlighederne og omsætte det til ilt, og på den måde give et sundt indeklima.
Forskerne har i to døgn dystet om at finde den mest innovative måde at nedbringe en bygnings energiforbrug på med udgangspunkt i et fiktivt etagebyggeri på havnen i Aarhus. Udfordringen blev stillet af byggekoncernen NCC og Aarhus Kommune.
- Den måde, vi bygger på i dag, er ikke fremtidssikret. Vi har brug for at udvikle nye metoder, der kan nedbringe CO2-belastningen fra bygninger og boliger væsentligt. Mere forskning skal hjælpe os med at realisere vores klimamål, siger Jan Nielsen, klimachef i Aarhus Kommune.
NCC: en mulighed
At projektet ikke kun er verdensfjernt skolearbejde vidner entreprenørvirksomheden NCCs deltagelse om:
NCC tager nu idéerne med sig for at se, hvilke elementer, der egner sig til kommerciel udvikling.
- Forslaget med mikroalger i facaderne har spændende perspektiver, der er værd at arbejde videre med. Det er ikke udelukket, at det kan blive en mulighed i fremtidens byggerier, siger Frank Skov Jensen, projektudviklingschef i NCC Property Development A/S.
Forskerne har regnet på det og fundet frem til, at et højhus med mikroalger i ydermurene vil kunne producere cirka 93 procent af den energi, beboerne har behov for.
- Lige nu er det mest et koncept, men vi mener, at det er realiserbart. Der er selvfølgelig nogle udfordringer, vi skal arbejde videre med først, siger Martin Christiansen.
Udfordring om vinteren
Blandt andet skal forskerne finde en løsning på, hvordan de kan planlægge og styre vækst i algetankene - især om vinteren, når adgang til sollys er begrænset. Og de skal finde en løsning, som er arkitektonisk tilfredsstillende.
- Rent konstruktionsmæssigt kan det lade sig gøre at arbejde med alger i ydermurene. Men vi skal selvfølgelig også se på husets æstetik. De fleste forbinder alger med noget ulækkert, så der knytter sig en designmæssig udfordring til det visuelle. Man kan sige, at et algehøjhus vil blive grønt i ordets bogstaveligste forstand. Alger lever af fotosyntese, og det er derfor nødvendigt med glasvægge, siger Martin Christiansen.
Han fremhæver, at en af fordelene ved at bruge mikroalger i havnehøjhuse er, at der hele tiden er ubegrænset adgang til nye forsyninger i havet. Da algerne skal leve af husholdningsaffald, er de med til at reducere de omkostninger, der i normale ejendomme er knyttet til affaldshåndtering.
