23948sdkhjf

Håndværkere tager toget i protest mod betalingsring

Praktisk stunt med alvorlig mening, skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad
- Hvordan vil morgensøvnige pendlere i S-toget på vej til arbejde i det centrale København reagere, hvis de skal dele den i forvejen trange plads i de røde "shuttel-tog" med en stor gruppe håndværkere udstyret med alt fra trillebøre, stiger og store, tunge værktøjskasser.?

Det scenarium afprøver et større antal håndværksmestre forankret i Håndværksrådet her til morgen, hvor de entrer S-toget i Hellerup for at tage turen til København, hvor mange af mestrene har deres daglige beskæftigelse med bl.a. håndværksservice og forskellige drifts- og vedligeholdelsesopgaver, som kræver at de har deres værktøj ved hånden.

Det skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad.

Normalt laster håndværksmestrene deres værktøj og remedier ind i kassevognene og kører ind til kunderne, men den service bliver uundgåeligt dyrere, når Regeringen fysisk får etableret den omdiskuterede betalingsring; hvor meget dyrere skal stuntet i S-toget bl.a. anskueliggøre, samtidig med at det formentlig vil dokumentere, hvilke praktiske vanskeligheder der er forbundet ved at flytte håndværkermateriel fra kassevognene ind i S-tog og busser.

- Kritikken er nærmest haglet ned over Regeringen på grund af den planlagte betalingsring, men kritikken preller tilsyneladende glat af på regeringsflertallet, som stædigt fastholder betalingskravet, selv om man hverken sørger for at styrke den kollektive trafik eller som lovet sætter billetpriserne på brugen heraf ned. Det er ikke synderligt troværdigt og medvirker næppe til at fordøje afgiften for de ramte, skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad på lederplads.

- Også andre negative scenarier trænger sig på for den planlagte betalingsring: Hvad nu hvis virksomhederne bag hovedstadens store antal arbejdspladser tager konsekvensen og flytter arbejdspladserne uden for ringen og ud i de omegnskommuner, hvor bl.a. Socialdemokratiske borgmestre har magten.? Det vil næppe styrke regeringspartierne i næste valgkamp.

Til gengæld vil det formentlig styrke borgmestrene i omegnskommunerne, som ikke har forsømt at advare regeringspartierne om konsekvenserne af deres stædige fastholden ved betalingsringen, konstaterer Licitationens lederskribent.

- Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) har – selv om han ikke ene mand kan klandres for beslutningen - indtaget pladsen lige midt i skydeskiven, når det gælder betalingsringen, men ministeren skal for en stund have fred og ros for sin udmelding om, at han støtter igangsætningen af de forberedende arbejder for en afgrening af den kommende Metrocityring til udviklingsområdet i Københavns Nordhavn., hedder det på lederplads i Licitationen-Byggeriets Dagblad.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078