Skrappe krav for at blive elektriker
Tekniq ønsker differentierede adgangskrav for at komme ind på de forskellige erhvervsuddannelser - med blandt andet skærpede krav for at komme ind på elektriker-uddannelsen
Således lyder ønsket fra Tekniq, installatørernes organisation, til de forhandlinger, som børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har varslet i efteråret for at sikre en reel praktikpladsgaranti, så mangel på praktikplads ikke forhindrer unge i at færdiggøre deres uddannelse.
Tekniq ønsker, at der indføres såvel et generelt adgangskrav for overhovedet at komme ind på erhvervsuddannelsernes grundforløb som differentierede krav for efter bestået grundforløb at komme ind på de enkelte uddannelsers hovedforløb.
- For det første skal der gøres op med, at erhvervsuddannelser er for alle uanset forudsætninger. Det kræver noget at blive håndværker, og derfor er der brug for visse kundskaber, for overhovedet at komme ind på et grundforløb, siger Tina Voldby, underdirektør i Tekniq.
- Grundforløbet er blevet til en varmestue for mange unge, som cirkulerer mellem de forskellige grundforløb, men aldrig bliver optaget på et hovedforløb. Med krav om, at man har bestået folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik sender man på den ene side et signal til de unge om, at det kræver noget at gennemføre en erhvervsuddannelse, og på den anden får man hævet erhvervsuddannelserne image, og begge dele er vigtige, siger Tina Voldby.
Forskellige krav
Tekniq forestiller sig, at der efter bestået grundforløb på ny stilles krav for at komme ind på hovedforløbene - krav som skal variere fra uddannelse til uddannelse.
- Hvis vi tager for eksempel elektrikeruddannelsen, så forestiller vi os et krav på minimum 7 i matematik og 4 i fysik, og så er det i den forbindelse ligegyldigt, om karaktererne er opnået i folkeskolens 9. klasse eller man har brugt sin fritid og taget en ny prøve. Erhvervsuddannelser er forskellige, og der stilles forskellige krav, og det bør afspejles i kravene til de enkelte hovedforløb. Det kræver således flere boglige færdigheder i matematik og fysik at blive elektriker end for eksempel vvs-montør, siger Tina Voldby.
Også kvoter
Adgangskravene til hovedforløbene skal derudover kombineres med kvoter, så antallet af lærlinge på de enkelte uddannelser modsvares af behovet for arbejdskraft inden for det pågældende fag. Kvoten skal aftales mellem Børne- og Undervisningsministeriet og de enkelte fags faglige udvalg.
- Og med en kvote, bliver det de bedst kvalificerede, der bliver optaget, og dermed kan adgangskravet meget vel blive højere karakterer end minimumskravet.
Med indførelse af adgangskrav og kvoter vil det blive muligt at indføre praktikpladsgaranti.
- Vi kommer ikke uden om at have skolepraktik som en buffer, blandt andet i forbindelse med konkurser, men får vi kvoter, der afstemmer optag og behov, så har vi en forpligtelse til at gøre det alleryderste for at skaffe praktikpladser til alle, siger Tina Voldby.
Mindre ressourcespild
Også hos malermestrene er der ønske om at indføre adgangskrav ved indgangen til erhvervsuddannelserne.
- Der er desværre blevet lidt for meget skraldespand over erhvervsuddannelserne. Hvis man ikke kan blive andet, kan man tage en erhvervsuddannelse, synes at være holdningen, men virkeligheden er anden. Derfor er det fornuftigt at stille minimumskrav i dansk og matematik for at komme på grundforløb. Det vil minimere ressourcespildet og det vil løfte uddannelserne generelt, mener Ole Draborg, direktør i Dansk Malermestre.
Derimod er Danske Malermestre mere tvivlende overfor tanken om at indføre kvoter på de mest populære uddannelser, noget der uden tvivl vil ramme optaget på uddannelsen som bygningsmaler.
- Jeg tror, man skal være meget varsom med at indføre kvoter og måske især inden for byggeriet, hvor vi er meget afhængige af konjunkturerne, og hvor det går op og ned beskæftigelsesmæssigt. Det kan være svært at vurdere behovet for arbejdskraft om fem til 10 år. Lige nu har vi mange i skolepraktik, men inden krisen satte ind, var der stort set praktikpladser til alle, der på det tidspunkt var i gang med uddannelsen som maler. Naturligvis må der ikke være et kæmpemæssigt misforhold mellem optaget og behovet for arbejdskraft, men man skal fare med lempe, hvis der skal indføres kvoter, siger Ole Draborg.
Kø på 11.000 unge
Debatten om adgangskrav til erhvervsuddannelserne er aktualiseret af, at den seneste opgørelse viser, at 11.000 unge mangler en praktikplads.
I byggeriet inklusive elektrikeruddannelsen er køen på 2.700 unge. Den længste kø har tømrerlærlingene med næsten 900 uden praktikplads.
Hårdt ramt er også malerlærlingene med godt 600 i køen, mens 460 elektrikerlærlinge er uden praktikplads.
