23948sdkhjf

Pænt tag i op til 100 år

Iso Paint Nordic afslører, at husets tag er mindst lige så vigtigt at male som vinduerne og det udvendige træværk
Når man siger udvendigt malearbejde på huset, så tænker de fleste på vinduerne og facaderne.

Men denne opfattelse kan blive lidt af en tikkende bombe under mange husejeres økonomi. Ifølge firmaet Iso Paint Nordic er taget nemlig den mest udsatte del af bygningen og langt den dyreste at udskifte. Derfor bør taget også have en meget grundig vedligeholdelse.

De fleste producenter af tagsten og tagplader giver garantier på mellem 20 og 30 år på deres produkter. Denne holdbarhed på taget kan ifølge Iso Paint Nordic med den rigtige vedligeholdelse forlænges med op til 50-60 år. Det vil sige, at taget i mange tilfælde så vil kunne holde i op til næsten 100 år.

Den rigtige vedligeholdelse er at male taget med passende mellemrum. Og produktet Isonit Tagmaling giver ikke blot et "nyt" og flottere tag, men også en superstærk overfladebehandling, der effektivt beskytter taget i en årrække.

På mange tagtyper nedbrydes den oprindelige overfladebeskyttelse med tiden. Det medfører, at fugt kan trænge ind og skabe grobund for blandt andet mos, alger, svampe og frostsprængninger. Isonit Tagmaling stopper nedbrydningen og genskaber den oprindelige overfladebeskyttelse på det rensede tag. Den nye overflade er vandafvisende og meget fleksibel, så den kan "arbejde" med taget ved temperatursvingninger. Samtidig besværliggør den angreb af grønne belægninger.

Iso Paint Nordic har adresse i Lunderskov og producerer blandt andet en række moderne tagmalinger - heriblandt Isonit Tagmaling. Malingerne fås med forskellige specialegenskaber og i en lang række farver og fra matte til glasseringslook. Der kan derfor altid findes en løsning, der passer perfekt til det enkelte tag. På Iso Paint Nordics hjemmeside kan man "lege med farverne" og få inspiration til, hvordan ens eget hus kan komme til at se ud i fremtiden.

jfr
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111