23948sdkhjf

Gulvvarmesystem der sparer energi

Danfoss SpeedUp er et let og vandbårent gulvvarmesystem, der er nemt og hurtigt at installere både ved nybyggeri og renoveringer
De fleste ejere af huse med gulvvarme kender det – oplevelsen af at husets gulve er for varme, hvis solen pludselig skinner ind eller for kolde, hvis temperaturen falder brat. Det går ikke kun ud over indeklimaet. Det langsomme temperaturskifte er også en dyr ventetid rent energimæssigt.

Men sådan behøver det ikke at være. Danfoss SpeedUp er et let og vandbårent gulvvarmesystem, der er nemt og hurtigt at installere både ved nybyggeri og renoveringer. Udover at gulvvarmesystemet sikrer et godt indeklima, bruger systemet op til 15 procent mindre energi end traditionel gulvvarme i beton, fordi systemet modsat den mere tunge gulvvarme reagerer på temperaturændringer i løbet af meget kort tid. Desuden giver den hurtige reaktionstid mulighed for at anvende natsænkning, så man kan tilpasse varmeforbruget efter familiens døgnrytme. Altså en mere præcis varmestyring, et bedre indeklima og et skridt hen imod et energioptimeret hus, der er lettere at sælge, hvis det skulle blive aktuelt.

Let konstruktion

Løsningen ligger i systemets opbygning, hvor varmerørene ligger i en varmefordelingsplade af aluminium, der er limet på 30 mm. polystyrenplader. Den lette konstruktion giver en hurtig reaktionstid, fordi varmerørene ikke ligger i beton, der bruger timer på at ændre temperatur. Det betyder, at man kan udnytte den gratis varme fra for eksempel solens indstråling gennem vinduerne.

Det lette gulvvarmesystem kan stort set lægges under alle typer gulvbelægninger. Massive plankegulve og parketgulve kan monteres direkte, mens eksempelvis tæpper, fliser, linoleum og laminat kræver en trykfordelende plade oven på gulvvarmepladerne.

Gulvvarmesystemet findes i to udgaver; SpeedUp og SpeedUp Eco, hvor gulvvarmepladerne i polystyren er udskiftet med plader af økologiske træfibre. Den sidste er derfor velegnet til de huse, der næsten udelukkende bygges af miljøvenlige materialer. Træfibrene gør også, at denne udgave er specielt velegnet til etagebyggeri, fordi træet virker ekstra lyddæmpende mellem etagerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094