23948sdkhjf

Sats på markedsføring

Nye energiafgifter øger installatørernes indtægter. Flere virksomhederne tjener på at energioptimere
Det er et godt tidspunkt for installatørerne at henvende sig til virksomhederne nu. Det mener

senior manager inden for energi, miljø og punktafgifter, Michael Troelsgaard, Price WaterhouseCoopers.

Årsagen til, at installatørerne bør slå til netop nu, skyldes, at mange virksomheder sidder og regner på, hvad de forhøjede energiafgifter kommer til at koste dem i næste års regnskab.

- Når energiafgifterne til næste år stiger, bliver tilbagebetalingstiden på energirenoveringer tilsvarende mindre, siger Michael Troelsgaard. Især i store, energislugende erhvervsvirksomheder er der penge at spare, hvis man investerer i energibesparelser. Det bør installatørerne benytte sig af, synes Michael Troelsgard.

- Finanskrisen fik ikke aflyst en stigning i energiafgifterne helt. Taksterne blev blot sænket. Til gengæld træder den moderate stigning allerede i kraft fra næste år. Og trods en mere beskeden stigning vil især store energiforbrugende virksomheder blive ramt på pengepungen – med mindre de benytter lejligheden til at energioptimere virksomhedens energiforbrug, anføre Michael Troelsgaard.

Senior manager Price WaterhouseCoopers mener, at øgede afgifter giver virksomhederne anledning til at fokusere mere på energiforbruget.

- Jeg vil tro, at vi vil se flere virksomheder investere i energisparetiltag, da de ikke blot kan spare penge på energi, men også på afgifter og CO². Det er uden tvivl også en af hensigterne med at forhøje afgifterne, siger senior manager inden for energi, miljø og punktafgifter.

I den oprindelige skatteaftale blev virksomhedernes mulighed for at få godtgjort energiafgifter af brændsler til procesforbrug nedsat med 15 kroner pr. Gigajoule brændsel fra 2011. Det bliver nu udskudt til 2013. I stedet bliver godtgørelsen reduceret allerede fra næste år med 4,5 kroner pr. Gigajoule brændsel. Tillægsafgiften på el på 6 øre pr. kilowatttime indføres uændret fra 2011. Tillægsafgiften kan som hovedregel ikke godtgøres. Det indfases dog således, at virksomhederne kan få godtgjort alt over 1,6 øre pr. kilowatttime i årene 2010 til 2012. Det giver alt i alt en merudgift på omkring 600 millioner kroner næste år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078