23948sdkhjf

Flere roser end tidsler til regeringens vækstpakke

Enighed i byggebranchen om, at vækstpakke vil skabe mange nye job - men ingen giver topkarakter
Regeringens vækstpakke får generelt langt flere roser end tidsler fra den trængte bygge- og anlægsbranche, om end arbejdsgiverorganisationerne synes mere begejstrede end fagbevægelsen. Der er enighed om, at initiativerne vil skabe flere tusinde nye arbejdspladser i branchen. Vurderingerne er dog ret forskellige.

Dansk Byggeri kalder regeringens initiativer over en bred kam for "rettidig ansvarlighed" i forhold til den stigende usikkerhed om den økonomiske udvikling. Dansk Byggeri vurderer, at den samlede beskæftigelseseffekt af initiativerne vil være 15.000 nye arbejdspladser i byggebranchen og relaterede erhverv.

- Det er vigtigt at vi får gang i vækstskabende aktiviteter, derfor er fremrykning af allerede besluttede bane- og vejprojekter klogt. Den brede indsats overfor investering og renovering i boligmassen rettet mod både almene boliger og private boliger bidrager til klimaindsatsen og beskæftigelsen, siger administrerende direktør Lars Storr-Hansen, som til gengæld ikke er glad for udsigten til uddannelsesklausuler.

Ingen garanti

Håndværksrådet vurderer, at der vil blive skabt 2.000 ekstra job i år og det dobbelte næste år.

- I regeringens udspil er der flere initiativer, der bidrager til at sætte gang i boligmarkedet, siger politisk chef i Håndværksrådet, Frank Korsholm, der kalder pakken et skridt i den rigtige retning.

Derimod tror Dansk Håndværk ikke på, at håndværkerfradraget vil give mange ekstra arbejdspladser, men man er dog glad for, at ordningen udvides til også at omfatte sommerhuse.

Dansk Håndværk advarer også om, at fremrykning af offentlige investeringer langt hen ad vejen ikke giver garanti for, at investeringerne omsættes i danske arbejdspladser:

- Erfaringerne viser, at de store entreprenører i bygge- og anlægsbranchen i stigende grad er begyndt at bruge østeuropæiske firmaer som underleverandører, og dermed risikerer en fremrykning af de offentlige investeringer, der traditionelt udføres af byggebranchens store virksomheder, at skabe mange arbejdspladser til polske og andre østeuropæiske byggearbejdere, siger administrerende direktør Erik Møbius.

Hos installatørerne i Tekniq kalder man udspillet for afbalanceret.

- De konkrete initiativer, som ligger i vækstpakken, vil for hovedpartens vedkommende både skabe vækst her og nu samtidig med, at der er tale om opgaver, som alligevel med tiden skulle gennemføres, siger administrerende direktør i TEKNIQ, Niels Jørgen Hansen, som dog er ked af uddannelsesklausulerne.

Et lille skridt

Danske Malermestre glæder sig over, at BoligJobordningen bliver forbedret.

– De kunne dog også godt have sat fradragets værdi i vejret fra de nuværende ca. 30 til f.eks. 50 procent, men denne stigning er bestemt glædelig, siger Ole Draborg, direktør i Danske Malermestre.

Asfaltindustrien kalder vækstpakken et lille men vigtigt skridt i den rigtige retning.

- Fremrykningerne af vej-investeringer skønnes ikke alene at give over 1.000 arbejdspladser, men også give mere vækst ikke mindst i udkantsdanmark, idet bedre infrastruktur er en af de vigtigste motorer i væksten, siger direktør Anders Hundahl.

FRI kalder vækstpakken fornuftig men direktør Henrik Garver efterlyser muligheden for at få fradrag for den professionelle rådgivning, “der kan sikre størst værdi af renoveringsopgaverne".

Yderst tiltrængt

Lønmodtagerne i BAT-kartellet kalder fremrykning af kommunale investeringer i renovering og fremrykning af det ekstraordinære løft i rammen til renovering af almene boliger yderst tiltrængt.

BAT tror dog ikke på regeringens forsøg på at få gang i boligmarkedet ved en midlertidig skatterabat, men tager positivt imod forslaget om sociale klausuler.

- Det ville dog være ønskeligt, hvis der også skulle anvendes klausuler om praktikpladser ved indgåelse af mindre kontrakter, siger sekretariatsleder Gunde Odgaard, BAT.

Også 3F støtter fremrykning af offentlige investeringer, men giver ikke topkarakter til resten.

Cheføkonom Anita Vium Jørgensen gør opmærksom på, at lønmodtagerne betaler en stor del af regningen. Det sker når regeringen vil lade danskernes indbetaling til efterløn komme til udbetaling fra nytår.

- Det sker uden, at det er garanti for vækst i Danmark. Pengene kan for eksempel gå direkte ind på nye opsparinger til pension, hvor pengene kan trækkes fra i skat.

Eller de kan gå til rejser og luksusvarer, der kommer fra udlandet, siger hun.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08