Det havde været både fysisk og arbejdsmæssigt hårdt, men det var i høj grad det med, at jeg følte, at papirarbejdet sejlede, fortæller tagdækker Mads Nissen Fogt. Foto: Colourbox

"Efter mere end 30 år som selvstændig er jeg ved at opgive alt."

"Jeg har droppet at have ansatte, for det blev uoverskueligt."

"Jeg er ved at kaste håndklædet i ringen."

"Vi bruger tid på ubrugeligt bureaukrati, som svækker konkurrenceevnen."

”Hvor er vi henne, når der er så mange regler for en, som bare gerne vil lægge strå på.”

Det er blot et lille udpluk af de mere end hundrede reaktioner, som virksomheder har sendt til DI som reaktion på kampagnen ”Ikke mere regelvanvid”, der kun har kørt et par uger.

- Vi har virkelig ramt en nerve. Vi har aldrig fået så mange henvendelser fra vores medlemmer på én gang. Det fortæller os jo, at vi har nået en grænse i erhvervslivet, siger Sine Linderstrøm, DI’s chef for mindre og mellemstore virksomheder, til erhvervsmediet DIBusiness.dk

Papirstress gav TækkeMads ildebefindende

Blandt henvendelserne er kommet en fra tagtækker Mads Nissen Fogt. Han fik i juli i år et ildebefindende, der gjorde det nødvendigt at ringe 112, hvilket førte til en stressdiagnose. 

Inden da havde han i 2-3 år gået i virksomheden Straataget.dk og tænkt, at det var vildt, han ikke var væltet rundt.

- Der var for meget at tage stilling til og forholde sig til. Det havde været både fysisk og arbejdsmæssigt hårdt, men det var i høj grad det med, at jeg følte, at papirarbejdet sejlede, siger tækkemanden.

På Bornholm er det galt fat for klippeøens ældste glarmestervirksomhed, Bornglas. Her har 62-årige ejer Erik Haas været i gang i 25 år, men myndighedernes krav og regler om afrapporteringer har fået ham til at overveje at lukke firmaet, som har tre fuldtidsansatte og gennem tiden har uddannet 12 lærlinge.

- Det er slut med at tage nye lærlinge, for jeg vil ikke binde os for yderligere tre år. Byrden har taget overhånd og det er spild af tid. Jeg har ikke råd til kontorpersonale til opgaven, så det går ud over den tid, som jeg jo hellere vil bruge til at tjene penge til firmaet, siger Erik Haas til DIBusiness.dk

De små rammes hårdest

Ifølge en DI-analyse bruger danske virksomheder 41 millioner timer om året på indberetningskrav fra det offentlige. Det svarer til 25.000 årsværk og en samlet regning på 23,5 mia. kr. hvert år. Det rammer især mindre virksomheder.

- Både store og små virksomheder hæmmes af administrative byrder og regelvandvid. Men de store kan i højere grad klare det i en compliance-afdeling end de små, som ikke har samme muligheder. Og ud fra de kommentarer vi har fået, kan vi se, at det koster på arbejdsglæden – og får flere virksomhedsejere til kraftigt at overveje, om de skal dreje nøglen om på deres livsværk, siger Sine Linderstrøm til DIBusiness.dk

Det kan ejerleder Uffe Nielsen fra Hirtshals Stevedore A/S skrive under på. Hos ham har de mange krav om dokumentation og afrapporteringer udløst en årlig ekstraudgift på over 500.000 kr., idet han har set sig nødsaget til at hyre eksterne konsulenter til opgaven.

- Det har været nødvendigt for at sikre, at vi får gjort det rigtigt, så det lever op til EU’s krav. Vi har ikke mulighederne for at gøre det selv. Og det koster os over en halv million kr. om året. Den udgift kan vi kun tage et sted fra, og det er bundlinjen. Det er en tidsrøver, siger Uffe Nielsen.