23948sdkhjf

Nye udfordringer til kloakmesteren

Mens kloakfaget for blot 30-40 år siden mest bestod i at lægge rør med korrekt fald, så er faget i dag et højteknologisk fag med avancerede spildevandsløsninger med elektronisk styrede pumper, overvågningssystemer o.a. Det stiller nye udfordringer til kloakmestrene og leverandørerne
- Debatten om den transportmæssige infrastruktur raser som aldrig før. Trængsel på vejene retter den politiske fokus mod netop vejene og jernbanen. Man kan derfor frygte, at politikerne for en stund glemmer den underjordiske infrastruktur - dvs. vand- og kloakledningerne i jorden.

Det kan betyde nye udfordringer for kloakmestrene og deres faglige organisationer i kampen om bevillingerne. Og det kan betyde nye udfordringer rent fagligt for kloakmestrene og deres medarbejdere.

Det skriver chefredaktør Klaus Tøttrup på lederplads i Mester Tidende.

Han fremhæver, at mens kloakfaget for blot 30-40 år siden mest bestod i at lægge rør med korrekt fald, så er faget i dag et højteknologisk fag med avancerede spildevandsløsninger med elektronisk styrede pumper, overvågningssystemer o.a.

Samtidig begynder mange lokalsamfund i kølvandet på klimaændringerne og skybrudsproblematikken at efterspørge avancerede, bæredygtige løsninger på afledning af vand.

- For at imødekomme disse udfordringer er det afgørende, at kloakmesteren, som driver en lille eller mellemstor virksomhed udbygger kompetencerne og så at sige er med fremme i skoen. Det kan han måske gøre allermest effektivt ved at arbejde sammen med andre kloakmestre og i tæt samarbejde med andre fag - f.eks. installatører og rådgivere, mener chefredaktør Klaus Tøttrup, Mester Tidende.

På Kloakmessen i Fredericia som åbner i dag kan kloakmestrene få indblik i hvad leverandørerne kan tilbyde for at være med til at løse de udfordringer, som branchen står over for.

Læs mere om kloakmessen her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078