23948sdkhjf

Dansk Byggeri: Uambitiøs 2030-plan fra EU

Energieffektivisering står tilsyneladende ikke højt på dagsorden i EU-Kommissionens udspil for energi- og klimapolitik i EU frem mod 2030, konstaterer Dansk Byggeri
- Det er brandærgerligt, at EU-Kommissionen ikke tør udfordre medlemslandene og foreslå bindende mål for energieffektivisering. Dansk Byggeri havde meget gerne set de mere modige forslag fra Europa-Parlamentets Miljø- og Energiudvalg om bindende energimål for 2030 på 40 pct. for energieffektivisering, 40 pct. CO2-reduktion og 30 pct. vedvarende energi. Vi er derfor skuffede over Kommissionens ambitioner, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

- Der skal ikke opfindes nye revolutionerende teknologier, for de findes allerede, når vi taler om energieffektivisering. Men der er behov for at skabe de rigtige rammebetingelser for at udbrede teknologierne til vores bygninger, virksomheder etc. Et bindende mål ville have sendt et stærkt signal til medlemslandene om, at der skal gøres noget for at fjerne barrierer og motivere til energieffektivisering, pointerer Michael. H. Nielsen.

EU har haft bindende mål for vedvarende energi og CO2-reduktioner i over 10 år, men for energieffektivisering strækker ambitionerne sig ikke til mere end direktivet for energieffektivitet. Direktivet blev først vedtaget i 2012 efter en kolossal udvanding, som bl.a. endte med at medlemslandene selv skal fastsætte ikke-bindende mål for 2020. Og det efterlader stor variation i valg af mål og metode.

- Vi så under forhandlingerne om direktivet for energieffektivitet, at stort set samtlige medlemslande var imod bindende mål for energieffektivisering. Nu kan vi kun håbe på, at Kommissionens kommende vurdering af medlemslandenes indsatser for energieffektivisering ledsages af et forslag om bindende mål, så vi i hele EU begynder at høste nogle af de mange potentialer, der er for energibesparelser, konkluderer Michael H. Nielsen.

Europa-Parlamentet skal endeligt vedtage deres holdning i starten af februar. EU's stats- og regeringschefer skal så blive enige om, hvordan de vil fastsætte målene, forventeligt på et topmøde i marts. Først den 30. juni 2014 skal Kommissionen forelægge sin vurdering af medlemslandenes vejledende mål i medfør af energieffektivitetsdirektivet.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094