23948sdkhjf

200 tons gule maskiner til Arkil

Både fornyelse og forøgelse af maskinparken i syv nye Komatsu-maskiner. Flere gravemaskiner er i øvrigt leveret med Engcons nye hydrauliske Q-Safe hurtigskift
Der foregår med en vis vægt, når entreprenørvirksomheden Arkils maskinchef, Erling Munch, går på indkøb. Det blev til lige i underkanten af 200 tons gule Komatsu-maskiner, da han fornylig fik leveret Arkils seneste indkøb fra den danske Komatsu-importør og forhandler, Scantruck i Skive.

- Vi har købt fire nye gravemaskiner til erstatning for andre, der trængte til at blive udskiftet. Og så har vi udvidet flåden med yderligere to større gravemaskiner. Tillige har vi købt en ny dozer, fortæller Erling Munch.

Dermed blev det totalt til syv nye Komatsu’er. Seks gravemaskiner og altså en dozer.

- Når vi udskifter maskiner, så er det fordi, de trænger til det. Vi kører altid maskinerne godt ned. Man kan roligt sige, at de har udstået deres værnepligt, når de udfases til fordel for nye maskiner, siger maskinchefen.

Der ruller naturligvis også maskiner af andre mærker hos en af Danmarks største entreprenørkoncerner. Men det er langt fra første gang, valget er faldet på Komatsu. Og som ved tidligere indkøb har Erling Munch lagt serviceaftale for samtlige maskiner oven i.

Service og overvågning

- Arkil vælger altid at supplere med den store Komcare 2-serviceaftale, som både omfatter udvidet fabriksgaranti samt service på maskinerne. Med er naturligvis også Komatsus maskinovervågningssystem Komtrax, som giver mulighed for løbende at følge den enkelte maskine tæt. Komtrax er med til at give yderligere tryghed i forhold til blandt andet service og brændstofforbrug, forklarer Key Account Manager Poul Erik Nielsen hos Scantruck.

Arkils storindkøb omfatter tre styk Komatsu PC240-10 og en Komatsu PC228-8, som alle erstatter andre gravemaskiner i maskinparken. Tillige de to større Komatsu PC290-10 og Komatsu PC360-10, som udvider Arkils flåde af gravemaskiner. Dozeren er en 23 tons Komatsu D65PX-17, som er den mest anvendte dozertype fra Komatsu i Danmark.

- Flere af gravemaskinerne er i øvrigt leveret med Engcons nye hydrauliske Q-Safe hurtigskift. Engcon er endnu ikke klar med Q-Safe til alle modeller. Men det er monteret på de af gravemaskinerne, hvor det er muligt, fortæller Poul Erik Nielsen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111