23948sdkhjf

Ny mester i kloakken

Sidste års overraskelse fra Mors blev vippet af pinden af kollega fra Haderslev da der blev holdt DM i Kloak på Kloakmessen 2014 i Fredericia
Det var en overraskelse af de artige, da den nyuddannede kloakmester Asgar Skou fra Mors i fjor vandt det danske mesterskab i kloakarbejde. Alligevel var det også en overraskelse for mange, at Asgar Skou ikke formåede at forsvare mesterskabet, da det gik løs ved DM i Kloak som et centralt element på Kloakmessen 2014 i Messe C i Fredericia.

Her måtte Asgar Skou bøje sig for overmagten i skikkelse af kollega Torben F. Knudsen. Dermed flyttede mesterskabet fra Mors til Haderslev.

Torben F. Knudsen viste de helt store takter i selve konkurrencen. Den detroniserede mester viste til gengæld stort format efter, at konkurrenten i nabo-sandkassen var udråbt som ny dansk mester.

- Det er helt fortjent. Torben har lavet rigtig fint arbejde. Og i øvrigt har vi haft et par dommere, der har dømt rigtig flot, erklærede Asgar Skou.

Højt niveau

De to fagdommere, Kjeld Madsen fra Byggeriets Kvalitetskontrol, og Leif Hansen, der er tidligere formand for Danske Kloakmestre, kunne kvittere med flotte ord om hele deltagerfeltet i DM i Kloak 2014. Dommerne var enige om, at niveauet både hos kloakmestrene, rørlæggerne og eleverne var særdeles højt.

Derfor nåede bedømmelserne da også helt op til 99 af 100 mulige point i kombinationen af praktisk opgave i "sandkasserne" og spørgsmål af teoretisk art.

Med Torben F. Knudsen på kloakmestrenes trone måtte Asgar Skou nøjes med andenpladsen. Brian Stryhn snuppede bronzepladsen. Torben F. Knudsen arbejder for Entreprenørfirmaet Poul Clausen A/S i Haderslev.

Titelforsvar hos rørlæggerne

Hos rørlæggerne blev Peter Iversen dansk mester foran Johnni Christoffersen og med Mick Strarup på tredjepladsen. Dermed lykkedes det for Peter Iversen at forsvare titlen hos rørlæggerne, som han også vandt ved DM i Kloak 2013.

I elevernes DM-konkurrence blev det Thomas Skov, der tog titlen. Jacob Rahr blev nummer to, og Jens Jensen sluttede på tredjepladsen.

Både hos kloakmestrene, rørlæggerne og eleverne blev kæmpet om diplomer og statuetter – foruden naturligvis æren. En kvartet af branchens førende danske leverandører, Wavin, Grundfos, Danpipe og Blücher, var igen med som sponsorer for DM-konkurrencerne.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078