23948sdkhjf

Brug feje-sugemaskinen som græsklipper og snerydder

Kärcher lancerer MC 130 – en knækstyret feje-sugemaskine, der også kan anvendes til bl.a. græsklipning og snerydning
Kärcher har netop MC 130, der er en specialiseret og professionel feje-/sugemaskine, hvor feje-/sugeanlægget på få minutter, takket være et patenteret hurtigskiftesystem..

- MC 130 er en fuldt professionel knækstyret feje-/sugemaskine med godt udsyn og stor manøvredygtighed. Samtidig kan maskinen også anvendes som græsklipper og til snerydning og glatførebekæmpelse om vinteren, siger salgschef Flemming Christensen, Kärcher Danmark A/S.

- Den nye maskine er opbygget, så føreren kan skifte fra feje-/sugeanlæg til andre redskaber på ca. en halv time, så det er også i praksis muligt at benytte maskinen til andre opgaver i fejesæsonen. Alle de redskaber, som kunden er vant til at benytte på sin redskabsbærer, kan også monteres på MC 130, som er en videreuvidkling af Kärchers MIC 50.

- De to maskiner er, bortset fra mulighed for feje-/sugeanlæg helt ens, o det betyder, at den kommune, anlægsgartner, entreprenør, ejendomsservice eller boligforening, der har behov for en specialiseret feje-/sugemaskine og samtidig har redskabsbærere kan benytte samme reservedele, filtre og øvrige komponenter til flere maskiner. Dermed kan kunden lettere og billigere have sit eget lager af de typiske servicedele til sine maskiner, siger Flemming Christensen.

Kärcher MIC 50 og MC 130 er et resultat af svenske idéer i udviklingsarbejdet og tysk grundighed i tankegang og udførelse. Begge modeller produceres på vores helt nybyggede og topmoderne produktion i Tyskland. En meget stor del af en Kärcher MC 130 kan genbruges både i miljømæssig forstand, men også på flere maskinmodeller. Det er samme tankegang, som kendes fra bilindustrien ikke mindst i Tyskland. Det giver ekstra udfordringer i udviklingsarbejdet, men sparer ressourcer og omkostninger i produktion og service. Den tankegang præger hele Kärchers program.

- Betegnelsen Kärcher MC 130 henviser til, at maskinen har en kapacitet på 1.300 liter i beholderen. Det betyder, at den rene affaldskapacitet er ca. 1.000 kg foruden vand. Det er noget større kapacitet, end der typisk er i denne maskinklasse, siger Flemming Christensen.

Kärcher MIC 50 og MC 130 vejer 1.650 kg og har en motor på 36,5 kW/50 hk.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14