Når kunderne ikke betaler til tiden
Der er ikke noget mere irriterende, end når man som erhvervsdrivende skal bruge tid, energi og penge på at inddrive tilgodehavender, som ikke er blevet betalt til tiden. Og i værste fald, kan det få så alvorlige konsekvenser for den mindre erhvervsdrivende, at han er nødt til at dreje nøglen om. Det er derfor vigtigt at kende de muligheder, der er for at inddrive sit tilgodehavende.
Det fastslår advokat Ole Krabbe i Ret&Råds nyhedsbrev
Hvad må jeg kræve i rykkergebyr
- Når den første rettidige betaling er udeblevet, må du sende kunden en rykker med et gebyr på 100 kr. Du må sende 3 rykkere til skyldneren i alt, og der må pålægges et gebyr på 100 kr. for hver gang. Der skal dog være mindst 10 dage mellem hver rykker. Det er også et krav, at fremsendelsen af rykkerne er rimelig. Det vil sige, at hvis skyldneren for eksempel har gjort indsigelse mod kravet og erklæret, at han ikke har tænkt sig at betale, kan du ikke fortsat med rimelighed fremsende rykkere med pålæg af 100 kr.
Foruden rykkergebyret, må du også opkræve renter af det skyldige beløb, som ikke er blevet betalt i rette tid. I mangel af anden aftale er den lovmæssige procesrente for tiden Nationalbankens udlånsrente + 8 pct.
Hvis sagen overgives til inkasso
- Hvis du ønsker at overgive sagen til inkasso, skal kunden have besked, om at det sker og, at det vil medføre skyldneren yderligere omkostninger. Denne oplysning kan eventuelt gives i forbindelse med fremsendelsen af én af rykkerskrivelserne.
Når sagen overgives til inkasso, kan der opkræves et inkassogebyr på 100 kr, og du kan kræve yderligere inkassoomkostninger dækket med et omkostningsbeløb, som er rimeligt og relevant. Denne formulering skal dog som udgangspunkt forstås sådan, at det er rimeligt og relevant, at der påløber inkassoomkostninger, hvis skyldneren ikke har overholdt sin betalingsfrist. Der er således ikke tale om en voldsomt streng vurdering.
Inkassoomkostningerne kan eksempelvis indebære erstatning for sagsomkostninger, som er påløbet ved retslig inddrivelse af kravet, eller det kan være salærudgifter til den advokat eller den inkassovirksomhed, der har inddrevet pengene.
Justitsministeriet har fastsat vejledende takster for, hvad der som udgangspunkt kan kræves betalt af en skyldner i inkassoomkostninger.
Har du penge til gode hos en anden erhvervsdrivende, kan du udover de ovenfor nævnte gebyrer og renter desuden kræve et kompensationsbeløb på 310 kr. Beløbet er fast og skal bidrage til dækning af dine inddrivelsesomkostninger. Beløbet skal betales af den erhvervsdrivende efter påkrav.
Kompensationsbeløbet kan kun kræves betalt af erhvervsdrivende og gælder således ikke for udeståender hos privatforbrugere.
Har du mange udestående tilgodehavender, og kniber det med at holde styr på tidsfrister og struktur i forhold til at få pengene inddrevet, kan det være en fordel at søge professionel hjælp til arbejdet.
tøtte
