23948sdkhjf

Få ejendomsoplysninger direkte på mobilen

Med en smartphone kan folk på farten nu med et enkelt opslag få adgang til en række ejendomsoplysninger som ejerforhold, BBR-areal, ejendomsvurderinger, salgspriser og andet. Det hele ligger på en særlig mobil udgave af Boligejer.dk
Nysgerrige og boliginteresserede borgere kan nu let tjekke salgspriser, størrelse og lignende direkte på mobilen, når de går forbi en interessant bolig på deres søndagstur. En ny mobil udgave af portalen Boligejer.dk gør det enkelt at få adgang til centrale boligoplysninger fra en række offentlige ejendomsregistre.

- I en moderne verden skal vigtige oplysninger være til rådighed på alle platforme. Vi har i forvejen samlet alle de vigtigste oplysninger om boliger i Danmark på Boligejer.dk, og da boliger er noget af det, der virkeligt interesserer danskerne, har vi med den mobile udgave et nyttigt værktøj lige ved hånden – bogstaveligt talt, siger boligminister Carsten Hansen.

En guldgrube af data

Den mobile udgave af portalen henvender sig til både private og professionelle brugere, som har brug for informationer om landets ejendomme. De kan f.eks. hurtigt fremsøge data om en konkret bolig, de kan finde godkendte konsulenter i deres kommune til f.eks, at udarbejde tilstandsrapporter, elinstallationsrapporter og energimærker eller få gode råd ved køb og salg af ejendomme.

Samtidig gør portalen det let at sende vigtige dokumenter om en konkret bolig til relevante modtagere, der hurtigt skal bruge dem for at komme videre i f.eks. en vurderings- eller salgssituation.

- Vi er mange, der er glade for vores smartphone. Og jeg er meget tilfreds med, at vi nu kan tilbyde de mange mobilbrugere ejendomsdata på farten – uanset om det er den professionelle i marken eller borgeren, der er på boligjagt. Vi har en guldgrube af data i det offentlige, der gerne skulle bringes så meget i spil som muligt – til gavn for samfundet og borgerne, siger Carsten Hansen

På den mobile Boligejer finder du også information og film om Huseftersyn og ejerskifteforsikring, som giver dig mere sikkerhed i din hushandel. Og du finder nyttige oversigter over alle de oplysninger, som køber og sælger udveksler i en bolighandel.

For at få adgang til den særlige mobiludgave af Boligejer.dk skal du blot gå ind på adressen via en smartphone. Den mobile udgave giver adgang til de vigtigste informationer på en hurtig og mobilvenlig måde. Det er også muligt at tilgå den fulde udgave fra sin smartphone.

Boligejer er en tværoffentlig portal med uvildig information til alle, der vil købe, sælge eller bygge bolig. På Boligejer kan du også se data om din bolig fra de store landsdækkende ejendomsregistre. Portalen drives af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i samarbejde med andre fagmyndigheder.www.boligejer.dk

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078