Projektgruppe: Sundhedsfarlig radonstråling skal reduceres
Sundhedsfarlige kældre kræver langt større offentligt og politisk fokus, mener en tværfaglig projektgruppe under ledelse af Dansk Miljøteknologi
Sådan hedder det i en pressemeddelelse fra firmaet ARDEX, som bl.a. har udviklet membranystemer som holder radonstråling ude af bygninger.
ARDEX deltager i en radon-projektgruppe under ledelse af Dansk Miljøteknologi .
Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen dør ca. 300 danskere hvert år af lungekræft forårsaget af radonstråling. Det svarer til det årlige antal trafikdræbte herhjemme. Ikke desto mindre er kun de færreste danskere klar over farerne ved radonstrålingen, som især rammer mennesker, der opholder sig i længere tid ad gangen i kælderrum i deres private hjem eller på arbejdspladsen.
Efterlyser politisk handlekraft
Den tværfaglig projektgruppe under ledelse af Dansk Miljøteknologi arbejder på at øge opmærksomheden omkring radon og de måder, man som arbejdsgiver og privatperson kan gardere sig mod den sundhedsskadelige stråling på.
- Vi har igennem et stykke tid arbejdet på at få rejst en politisk debat om radonforurening og få igangsat mere væsentlige politiske tiltag, end der hidtil er sket på området. Hverken politisk eller i offentligheden er der den store fokus på radonforurening til trods for, at tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at den radioaktive stråling forårsager 300 for tidlige dødsfald om året, siger projektleder Mads Leerbech Jensen fra Dansk Miljøteknologi, der er brancheforening for en række private teknologileverandører, rådgivere og entreprenører.
Manglende krav om radonsikring
- I dag kræver arbejdsmiljøloven, at arbejdsgivere sikrer ansatte mod for høje radonniveauer, ligesom Bygningsreglementet stiller krav til radonniveauet i nybyggede huse. Derimod findes der ingen konkrete krav i Bygningsreglementet angående den eksisterende bygningsmasse, påpeger Mads Leerbech Jensen:
- I Bygningsreglementet er der i dag krav til koncentrationen af radon i indeluften ved nybyggeri, mens der for eksisterende byggeri kun eksisterer en række anbefalinger til, hvordan høje radonkoncentrationer kan nedbringes. Men en rundspørge hos landets kommuner viser, at det er de færreste kommuner, der med sikkerhed ved, om de har problemer med radon i indeluften, da de stort set ikke foretager radonmålinger. Hverken i nybyggeri eller i den eksisterende bygningsmasse, understreger han.
En reel barriere for sundere indeklima
ARDEX har bl.a. udviklet en række membransystemer, som hurtigt og enkelt sikrer kældergulve og -vægge mod indtrængende radonstråling som alternativer til den traditionelle og omkostningstunge radonsikring med etablering af såkaldt radonsug under kældergulvet.
Men som Business Development Manager i ARDEX, Anne Mette Weng, pointerer, udgør den manglende opmærksomhed omkring radonproblemstillingen en reel barriere for udbredelsen af de billigere nyudviklede løsninger:
- Det er vigtigt, at radonsikring opprioriteres, så man sikrer optimale løsninger med hensyn til såvel økonomiske som tekniske aspekter. Første skridt er imidlertid at få sat fokus på radonproblemerne, for så længe de negligeres, sker der ikke noget. Og det drejer sig jo om folks helbred både på arbejdspladser, daginstitutioner og i vores boliger.
Fakta om radon og radonsikring:
Radon er en radioaktiv gasart, som findes naturligt i jorden og via sprækker og revner i fundamenterne trænger ind i huse og bygninger. Problemet er størst i kælderrum.
Radon kan hverken ses, høres, lugtes eller smages.
Gasartens koncentration kan kun konstateres via særligt måleudstyr. En række danske firmaer, herunder flere som indgår i radonprojektgruppen, er specialiserede i at foretage præcise radonmålinger.
Radonstråling måles i enheden Becquerel (Bq), og Bygningsreglementet kræver, at niveauet i nybyggerier ikke overstiger 100 Bq/kbm. Arbejdsmiljøloven kræver, at arbejdsgivere sikrer ansatte mod radonniveauer, som overstiger værdierne i Bygningsreglementet.
Der findes flere måder at radonsikre en bygning på. Den traditionelle etablering af et såkaldt radonsug under gulvet er den mest omfattende og kan ifølge ARDEX koste op mod 100.000 kr. at få udført i et almindeligt parcelhus på 60 kvm. Til sammenligning koster en membranløsning fra ARDEX, som kan udføres både af private og professionelle, ca. 5-600 kr./kvm, afhængigt af ønskerne til den overliggende belægning (linoleum, fliser, vinyl etc.).
tøtte
