23948sdkhjf

Vandfast MDF holder formen i al slags vejr

Tricoya, hedder MDF-pladen som er fremstillet af acetyleret træfibre. I kombination med en speciel produktionsteknologi betyder det, at Tricoya-pladerne kan bruges udendørs som alternativ til f.eks. højtrykslaminat, fibercement, metal, aluminium o.a.
Som materiale har MDF gået sin sejrsgang over hele verden bl.a. fordi MDF er let at bearbejde og fordi det er forholdsvis enkelt at skabe en rigtig god finish. Samtidig er MDF et robust materiale, som også kan tåle at blive brugt til f.eks. fodpaneler, køkkenlåger og andre steder, hvor der stilles krav til robusthed og form- og dimensionsstabilitet.

Til gengæld er MDF ikke foreneligt med fugt. Det betyder, at MDF ikke kan anvendes udendørs eller i rum med stor fugtpåvirkning. Og dog, skriver Mester Tidende.

- Der findes nemlig et MDF-produkt – Tricoya – som uden ekstra behandling kan bruges udendørs, fortæller segmentchef Michael Jacobsen, DLH Danmark A/S.

Han forklarer, at Tricoya er fremstillet af acetyleret træfibre som i kombination med en speciel produktionsteknologi betyder, at Tricoya-pladerne kan bruges som alternativ til f.eks. højtrykslaminat, fibercement, metal, aluminium osv.

Nye udtryksformer

- Tricoya er 100 pct. FSC certificeret og vi garanterer en holdbarhed på 25 år ved anvendelse i jord og 50 år ved anvendelse over jord, oplyser Michael Jacobsen.

Til trods for den lange holdbarhed, så er Tricoya helt fri for miljø- eller sundhedsskadelige stoffer og er således også et miljørigtigt produkt.

Tricoya’en kan bearbejdes på samme måde som almindelig MDF og kan f.eks. anvendes til udendørs skilte, legeredskaber, dørfyldninger, glaslister og hele facadeløsninger, ligesom det kan anvendes til udendørs bænke og borde osv. Tricoya leveres i gængse plademål og dimensioner.

- Ikke mindst arkitekter har med Tricoya fået mulighed for at arbejde kreativt med et materiale der er let at forarbejde. Dermed kan der skabes helt nye udtryksformer og design, siger Michael Jakobsen til Mester Tidende.

Alle mekaniske fastgørelseselementer, som anvendes i forbindelse med Tricoya og som kan blive våde – f.eks. skruer og hængsler – skal være fremstillet af rustfrit stål.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085