23948sdkhjf

Sikkerheden er sat i system

Munck Forsyningsledninger a/s er i 2013 blevet ISO 14001 certificeret inden for miljø og OHSAS 18001 certificeret inden for arbejdsmiljø; en proces, hvor området Kemihåndtering under Würths sikkerhedskoncept Safety at Work har spillet en vigtig rolle i arbejdet med at sætte sikkerheden i system
ISO 14001 og OHSAS 18001 certificeringerne betyder, at Munck Forsyningsledninger a/s gennem en længere periode har arbejdet med at udvikle, systematisere og overholde de målsætninger og politikker, som ledelsen har fastsat. Med certificeringerne har Munck forpligtet sig til at leve op til de fastsatte standarder og gældende lovgivning.

– For os har det især handlet om at sætte system i sikkerheden i forhold til certificeringerne. Vi har

ca. 350 servicebiler, der løser opgaver inden for nedgravning af forsyningskabler over hele landet, så der er meget at holde styr på i forhold til arbejdspladsbrugsanvisninger og sikkerhedsdatablade, forklarer Jesper Johansen, der er Kvalitets-, Sikkerheds- og Miljøkoordinator hos Munck Forsyningsledninger a/s.

Kemiarkivet skaber system

Munck Forsyningsledninger a/s graver forsyningskabler til f.eks. vand, gas, kabler, fibernet og fjernvarme over hele landet. Med 350 biler og ca. 200 kemiprodukter har netop håndterbarheden været vigtig for Munck Forsyningsledninger a/s. Würth Kemiarkiv og kemihåndteringsløsningen har spillet en stor rolle i systematiseringen og forenklingen af sikkerhedshåndteringen.

– I forbindelse med certificeringen har vi ønsket at ensrette vores produkter og implementere Würths metode til kemihåndtering. Vi ville gerne spare tid og gøre arbejdet med arbejdspladsbrugsanvisninger og sikkerhedsdatablade nemmere og hurtigere. Ved kun at have Würth som leverandør har vi fået sat produkter, arbejdspladsbrugsanvisninger og sikkerhedsdatablade i system, så alle altid har adgang til det rigtige oplysninger og værnemidler, når de har brug for det – uanset hvor i landet, de befinder sig. Det har været en stor hjælp og sikret overskuelighed for alle, siger Jesper Johansen.

De rigtige produkter

Det næste naturlige step for Munck Forsyningsledninger a/s er at få ryddet op i de mange kemiprodukter, så listen bliver skåret til og ender på ca. 50 - 70 produkter.

– En af fordelene ved Würths Safety at Work løsning er også, at vi kan få assistance til at få ryddet op i kemiprodukterne, så vi kun har dem, vi har brug for. Lige nu har vi flere produkter, der kan det samme. Når vi får ryddet op, bliver der også færre papirer at holde styr på, siger Jesper Johansen.

For Jesper Johansen, der til hverdag arbejder med at koordinere kvalitet, sikkerhed og miljø hos Munck Forsyningsledninger a/s, er der ingen tvivl om, hvorfor valget af samarbejdspartner er faldet på Würth:

– Med behovet for at systematisere vores sikkerhedsprocedurer har kemihåndteringen under Safety at Work været uundværlig. Det er også blevet tydeligt, at alt er nemmere med kun én leverandør. Würth har et bredt produktprogram og leverer det, vi skal bruge. Vi har også stor glæde af butikkerne, fordi vi er over hele landet. Det er en fordel at kunne køre forbi og få sparring på et produkt, fremhæver Jesper Johansen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.267