23948sdkhjf

Årsag til bygningskollaps kan først undersøges onsdag

Af sikkerhedshensyn kan årsagen til at en opgang kollapsede i Frederikshavn søndag først undersøges onsdag. Bygningen afstives og sikres tirsdag, så undersøgelsen kan foregå sikkert
Årsagen til kollapset af en opgang i en boligblok i Frederikshavn bliver først undersøgt onsdag. Det oplyser entreprenøren på renoveringen, der i øjeblikket foregår, NCC.

- Vi afstiver bygningen tirsdag, og onsdag, når man kan færdes sikkert i huset, kan vi sammen med myndighederne komme i gang med at undersøge årsagerne til styrtet. Så vi regner med at kunne pege på en forklaring sidst på ugen, siger kommunikations- og marketingchef i NCC, Ghita Borring.

Torsdag får de evakuerede beboere lov til i et begrænset tidsrum at hente deres mest nødvendige ejendele.

Ifølge adjungeret professor ved Statens Byggeforskningsinstitut Jørgen Nielsen sker det jævnligt, at bærende konstruktioner, som husfacader også hører til, styrter sammen i forbindelse med renoveringer. Men det er meget sjældent, at så store konstruktioner styrter sammen, som det er sket i dette tilfælde.

Meget tyder dermed på, at der enten er sket fejl eller et sammenfald af uheldige omstændigheder, når huset alligevel kunne brase sammen.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079