23948sdkhjf

Masser af skudkraft fra Paslode

ITW BYG har lanceret komplet Paslode Impulse-serie bestående af gasværktøjer, skudsøm og gaspatroner. Paslode Impulse opgraderes både med ny teknologi udvides med flere skudværktøjer, så man effektivt kan løse næsten alle typer fastgørelsesopgaver i træ både ude og inde
ITW BYG opgraderer og udvider nu Paslode Impulse, som er en komplet serie af gasdrevne sømværktøjer, markant. En af de væsentligste opgraderinger i Paslode-serien er den nye litium-batteriteknologi.

Paslode-seriens gasværktøjer:

• IM100Ci er et all round-stavsømværktøj, som anvendes til taglægtning, klemlister, forskalling, facadebeklædning, skillevægge, fast underlag, gulvmontage, byggeplader og inddækninger.

• PPN50Ci er et beslagsømværktøj, der anvendes til bygningsbeslag, vinkler, normplader, bjælkesko og vindgitterbånd.

• IM65A F16 er et skråtstillet dykkerværktøj, der anvendes til inddækninger, paneler, profilbrædder, fodlister og udhængsbrædder.

• IM65F16 er et dykkerværktøj, der anvendes til inddækninger, paneler, profilbrædder, fodlister og udhængsbrædder.

• IM50 F18 er et stiftværktøj, der anvendes til inddækninger, paneler, fejelister og glaslister.

• IM45CW er et tagpaptromleværktøj, der anvendes til tagpap, shingels og vindpap.

- Det nye litiumbatteri giver håndværkeren store fordele ift. både opladnings-, batteri- og driftstid. Ikke alene har batteriet markant længere driftstid og dermed færre opladninger. Samtidig foregår opladningen også meget hurtigere. F.eks. er stavsømværktøjet IM100Ci fuldt opladet med 7.500 skud på blot én time – og efter blot to minutter får man 200 skud, forklarer Anders Olsen, der er produktchef hos ITW BYG.

Disse ting tilsammen ender med at spare håndværkeren tid og penge – og så mindsker det lette litiumbatteri oven i købet vægten på værktøjet. Samtidig har Paslode valgt at anvende det samme litiumbatteri til alle skudværktøjer i Paslode Impulse serien, hvilket gør det nemt at arbejde med serien.

Flere skud med Start & Go-funktion

Ud over litium-teknologien er der foretaget en række forbedringer i Impulse serien. Man har endegyldigt fået aflivet de tidlige gasværktøjers udfordringer med at arbejde i det danske vintervejr. De nye gasværktøjer er fuldt funktionsdygtige i ned til minus 15 grader. Samtidig har man i IM100Ci og PPN50Ci indarbejdet en ny intelligent Start & Go-funktion, som mange allerede kender fra de mest moderne biler:

- Start & Go-funktionen sikrer, at værktøjet går i dvale, når det ikke har været brugt i 60 sekunder, hvilket øger antallet af skud pr. opladning med helt op til 25 pct. Samtidig er der tilført en indikator, som hele tiden viser håndværkeren, hvor meget gas og batteritid, der er tilbage – så slipper man for at gå i stå, når man sidder på et tag, forklarer Anders Olsen.

Op til 40 min. arbejdstid sparet

Ifølge Anders Olsen er der ligeledes kontante fordele at hente ved at anvende de slange- og ledningsfri gasværktøjer – specielt i forbindelse med større opgaver med eks. taglægtning:

- Håndværkeren bruger normalt en stor del af sin arbejdstid på at rigge kompressorer, luftslanger og ledninger til. Men ved brug af gasværktøjer gøres dette ekstraarbejde overflødigt, samtidig med at sikkerheden øges, fordi håndværkeren ikke længere risikerer at snuble over luftslanger, når han arbejder. Alt i alt er der en tidsmæssig besparelse at hente på op til 20-40 min. pr. arbejdsdag, slutter Anders Olsen.

Paslode vises på BYGGERI ’14 i Fredericia den 25.-28. februar, hvor der vil være rig mulighed for selv at prøve værktøjerne ved standen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078