23948sdkhjf

Lav selv dit 3D-print i ny butik

Verdens største 3D printbutik blev i går indviet i centrum af København. Her kan alle komme ind fra gaden og lave 3D print
Hidtil har 3D printteknologien primært været forbeholdt det professionelle marked og de helt store industrivirksomheder. Med åbningen af 3D Printhuset og de markante prisfald på teknologien de seneste år, bliver den nye teknologi nu gjort jordnær og tilgængelig for såvel mindre virksomheder som for private forbrugere.

Det sker bl.a. gennem salg af personlige 3D scannere og printere helt ned til 5.000 kr., samt gennem salg af printservice opgaver, hvor kundens model printes på de mere avancerede printere, som kun de store virksomheder tidligere havde råd til.

3D Printhuset er indrettet, så alle interesserede kan udforske og afprøve den nye teknologi på tæt hold. Besøg det store showroom med printere og scannere fra verdens førende producenter fra USA, Asien og Europa. Vær aktiv i butikkens værksted, hvor udstyret kan afprøves og nye ideer testes, eller deltag i butikkens kurser og workshops, hvor du kan lære alt om 3D printning.

Stort vækstområde

- 3D printteknologien er et af fremtidens store vækstområder, og Danmark er normalt foregangsland, når det gælder om at tage ny teknologi i brug og udvikle innovative løsninger på baggrund heraf. Af ukendte årsager er dette endnu ikke sket indenfor 3D printteknologien, hvor Danmark halter langt efter de lande, vi normalt gerne vil sammenligne os med, fortæller Jim Larsen, direktør i 3D Printhuset A/S.

Ideen til 3D Printhuset er opstået efter inspiration fra udlandet, hvor mere end 20 printshops er skudt op og er blevet et stort tilløbsstykke for almindelige forbrugere og mindre virksomheder.

Morten Grønborg, chefredaktør for Instituttet for Fremtidsforsknings internationale fremtidsmagasin SCENARIO, fortæller:

- Når 3D printteknologien en dag er tilpas udviklet og kommercielt udbredt, vil det kunne sammenlignes med gennembruddet for World Wide Web. Det er en game changer, som vil frisætte individet, fordi man kan printe de ting, man skal bruge eller selv har skabt. Det vil være en demokratisering på linje med internettets udbredelse af information og viden og Instituttet for Fremtidsforskning forventer, at 50 pct. af alle danske hjem vil have en 3D printer i 2025.

- Det anslås, at 3D printteknologien på verdensplan vil udgøre 100 mia. kroner om 5 år. Vi ønsker at være en del af denne udvikling. Den nye teknologi muliggør, at unikke ting fremstilles helt ned i ét eksemplar, fremhæver Jim Larsen, direktør for 3D Printhuset A/S.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081