23948sdkhjf

Ny forretningsfører hos Murermestrene Thomas Hans A/S

Murermestrene Thomas Hans A/S vokser og ansætter ny forretningsfører med solid erfaring fra byggebranchen
Haderslev-virksomheden Murermestrene Thomas Hans har travlt og har gennem de seneste år haft en flot vækst i virksomheden, der i dag tæller cirka 60 faguddannede håndværkere. Derfor har virksomheden valgt pr 1. november at ansætte Bo Bruhn Hansen som ny forretningsfører. Bo Bruhn Hansen skal være med til at sikre, at Murermestrene Thomas Hans fortsat leverer den kvalitet, virksomheden er kendt for.

- Vi har brug for flere kræfter til at koordinere forretningen, så vi kan sikre, at vi stadig leverer den mesterkvalitet og høje service, vi er kendt for, selv om vi vokser og har travlt, siger Søren Schleidt, der er den ene af de tre mestre og ejere i Murermestrene Thomas Hans A/S.

Valget er faldet på Bo Bruhn Hansen, der kommer fra en stilling som regionschef hos Lemminkäinen. Bo Bruhn Hansen, der er søn af en murer og opvokset i lokalområdet, er uddannet bygningsingeniør og har høstet en solid, praktisk erfaring i flere stillinger – og på flere niveauer – i byggebranchen.

Bo Bruhn Hansen får til opgave at koordinere indsatsen og, i samarbejde med de tre mestre, forestå den overordnede ledelse af forretningen. Ydermere kommer han til at varetage en række specifikke funktioner, hvor hans erfaring kan give kunderne en merværdi.

- Vi har valgt Bo fordi han besidder både de faglige og de menneskelige kompetencer, der skal til, siger Søren Schleidt, og tilføjer:

- Det har været meget vigtigt for os at finde en person der både kan, men som samtidig også har de samme værdier og holdninger til håndværk og kundeservice, som vi ejere har.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079