23948sdkhjf

Alsidige og stærke betonhøvle

MesterTest: Betonhøvle fra Bosch leverer overbevisende sliberesultater. Mester Tidendes testhåndværkere har sat dem på prøve
Med GBR 15 CAG Professional og GBR 15 CA Professional fornyr Bosch sit sortiment af betonhøvle. De to maskiner er robuste og sikrer en høj ydeevne ved mange forskellige slibeopgaver. De er begge udstyret med en kraftfuld 1.500 watt-motor med konstantelektronik, som sørger for et hurtigt arbejdstempo selv under belastning, f.eks. ved fjernelse af betonrester i forbindelse med forskalling eller lignende.

Betonhøvlene kan også anvendes af gipsarbejdere, malere og fliselæggere til effektiv og hurtig slibning af vejrbidte overflader, ujævne vægflader eller mørtel- og klæbemiddelrester, så fladerne er klar til det efterfølgende arbejde. Hvad du bruger maskinen til, afhænger sådan set mest af alt om, hvilken slibeværktøj du montere på maskinen.

Afrensning af betonsokkel

Mester Tidendes testhåndværkere testede GBR 15 CAG Professional på en opgave som slet ikke er så let, som det lyder.

En høj sokkel på et landhus fra 30’erne skulle have fjernet sokkelmalingen, som mange steder hang i både flager og kager – flere steder godt fedtet af årtiers flittig påsmøring af alt fra tjære til asfalt og andet sokkel-mikstur.

- Når man sliber på sådan noget, så ender det ofte med, at koppen fedter til og bliver ubrugelig. Men med en Best for Concrete- diamantkopskive monteret på den stærke betonhøvl, var det sådan set en smal sag at rense soklen, fastslår testhåndværkerne

- Selvfølgelige bliver maskine lidt varm. Det er en hård opgave, men tricket er sådan set ind imellem at føre maskinen hen over de nyrensede steder og give den lidt luft. Samtidig renser man koppen, så der ikke brænder noget fast, siger testhåndværkerne.

CAG-modellen er meget effektiv til slibning af større arealer. Det gør GBR 15 CAG Professional meget alsidig og sætter håndværkere i stand til at slibe overflader hurtigt og grundigt, selv i forbindelse med tidskrævende renoveringsprojekter

Maskinen er monteret med en beskyttelsesskærm, som kan åbnes delvist, så den kan arbejde tæt på kanter o.a.

Effektiv støvudsugning

Den anden nye betonhøvl, GBR 15 CA Professional, er designet til slibning af store overflader. Den er udstyret med en metalskærm, er robust og samtidig let og kraftfuld. GBR 15 CA er derfor særligt velegnet til opgaver, som kræver hurtige sliberesultater, eksempelvis ved strukturelt arbejde, hvor større betonflader såsom gulve og vægge skal slibes. Begge maskiner vejer 2,6 kg.

En særlig fordel ved de to betonhøvle er muligheden for nemt at tilslutte et støvudsugningssystem. Begge maskiner er nemlig en del af Click & Clean-systemet fra Bosch, der består af el-værktøjer, våd-/tørstøvsugere, tilbehør til støvudsugning og L-BOXXe.

Alle dele er udviklet, så de passer sammen, og systemet hjælper til at skabe et sundere arbejdsmiljø, samtidig med, at det skåner maskinerne og gør arbejdet hurtigere, mere effektivt og mere præcist. En firetrins støvlabyrint sikrer GBR 15 CAG Professional og GBR 15 CA Professional en lang levetid, da den forhindrer groft betonstøv i at komme ind i maskinernes gearbokse og motorer og forvolde skade.

Det er sådan set meget enkelt at overbevise enkelte skeptikere om, at støvudsugningssystemet virker. Det er bare at prøve med og uden sug. Der er en verden til forskel – og rigtig meget støv!

MesterTest:

Mester Tidende har testet betonhøvlen GBR 15 CAG Professional.

Håndværkerne mener:

• Usædvanlig effektiv

• God at holde om

• Lav vægt

• Vælg den rigtige kop

Pris: GBR 15 CAG leveres i en L-BOXX, inkl. en Best for Concrete- diamantkopskive og tre ekstra børstesæt for 3.398 kr. ekskl. moms.

GBR 15 CA leveres i en værktøjskuffert, inkl. tre ekstra børstesæt for 2.698 kr. ekskl. moms.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094