23948sdkhjf

Flere byggevirksomheder investerer i udvikling af medarbejdere

Stigende søgning til Dansk Byggeris Lederuddannelse, hvor virksomhederne løfter kompetencerne ved at udvikle medarbejderne. Det gavner både motivationen og arbejdsglæden
Dansk Byggeri oplever en stigning i efterspørgslen på Dansk Byggeris Lederuddannelse.

- Vi ser i højere grad en prioritering af medarbejderne, og at virksomhederne er villige til at investere i dem. Vi hører ofte, at udvikling og dygtiggørelse af medarbejder også gavner arbejdsglæden i høj grad, hvilket har en positiv indvirkning på bundlinjen, fortæller Dansk Byggeris udviklingschef, Jørn Jensen til Mester Tidende.

- Folk arbejder simpelthen mere effektivt, når de får de rigtige værktøjer til at udføre deres arbejde og motivationen øges, når man kan mærke, at man bliver værdsat af virksomheden. Derfor forsøger Dansk Byggeri konstant at udbyde kurser og gå-hjem møder, som rammer lige dér, hvor der er behov for det, forklarer Jørn Jensen.

- Om Byggeriets Lederuddannelse er vejen ud af trange tider er måske så meget sagt, men vi får kun positiv respons fra de mange håndværkere, hvis ambitioner driver dem til at ville prøve kræfter med mere ansvarsfulde roller.

Og den øgede bevidsthed om egen ledelse, giver ikke kun deltageren et nyt og mere effektiv arbejdsliv, men smitter ofte af hele vejen rundt, og leder til mere arbejdsglæde, motivation og i sidste ende effektivitet, fremhæver Jørn Jensen om Dansk Byggeris Lederuddannelse.

LÆS OGSÅ: Nedbryder bygger nye kompetencer op
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094