Byggeriet er på vej mod rekordår - men ikke alt er rosenrødt
Byggeriet ser ud til for alvor at have fået vind i sejlene efter et par svære år med mange aflysninger og udskydelser af byggeprojekter.
- Investeringslysten er generelt opadgående. Man tror lidt mere på det, siger Jesper Malm, chef for politik og kommunikation i Bygherreforeningen, på nyeste udgave af Bygherrebarometeret. Det udarbejdes af Bygherreforeningen og projektdatabasen Byggefakta.
Hvor 40 pct. af alle byggeprojekter blev udskudt eller aflyst i 2023, ser 2024 ud til at blive et år med mindre usikkerhed.
- Da pipeline for 2024 blev opgjort i efteråret 2023, var der som altid en vis usikkerhed om byggeprojekternes faktiske realisering. I maj 2024 har vi nu et langt større overblik, fortæller senioranalytiker Rasmus Schulian fra Byggefakta, i en pressemeddelelse.
Projektdatabasen står sammen med Bygherreforeningen bag Bygherrebarometeret, hvor tallene stammer fra.
- I efteråret 2023 var der projekter for 137 mia. kr. i pipelinen for 2024. I pipelinen efter Q1 er projekter for godt 28 mia. kr. registreret som igangsat, og der planlægges igangsat projekter for cirka 87 mia. kr. for resten af året, hvilket er i den meget høje ende, siger Rasmus Schulian.
Energi, renovation og anlægsarbejder
Selvom pipelinen ikke viser det endelige billede for 2024, peger værdien af de allerede igangsatte byggerier i første kvartal på, at realiseringsgraden for 2024 –hvor stor en del af de planlagte byggerier som gennemføres - bliver højere end de foregående år.
- Hovedårsagen, til byggeriets vækst i pipeline i år, er væksten inden for energi og renovation samt anlægsarbejder, der når et rekordhøjt niveau, påpeger Rasmus Schulian.
- Energisektoren er under omstilling. Det smitter også af på anlægsarbejder, hvor der er fjernvarmeledninger for 12 mia. kr. i 2024. Projekterne udføres over flere år og vil påvirke aktivitetsniveauet i de kommende år, tilføjer han.
Boligbyggeriet i slæbesporet
Mens de store offentlige og halvoffentlige energivirksomheder og medicinalindustrien med Novo Nordisk i spidsen driver udviklingen, har boligbyggeriet det omvendt svært. Pipelinen er kun steget 6 pct. i forhold til 2023, og mange projekter ser stadig ikke ud til at kunne lykkes.
- Mange private ejendomsudviklere og almene boligorganisationer har været i en svær periode, siger Jesper Malm og uddyber:
- De blev presset af prisstigningerne i 2023, hvilket endda medførte enkelte konkurser i branchen. Herefter kom der rentestigninger. Eftervirkningerne kan stadig mærkes ind i 2024, hvor der stadig er mange særligt boligbyggeprojekter, som venter på bedre tider og som ikke sættes i gang som planlagt.
I de seneste år har mange almene bygherrer haft svært ved at få enderne til at mødes, ofte i allerede planlagte og projekterede projekter. Sidste år var det således kun 41 pct. af alle almene byggeprojekter som gik i gang som planlagt. Her mener Jesper Malm, at tingene er blevet tilrettet en smule, blandt andet fordi flere boligorganisationer har fået refinansieret deres projekter.
