Tømrermestre: Kommuner misforstår udbudsregler og forbigår lokale håndværkere
I mange af landets kommuner ønsker politikerne inden for lovgivningens rammer i størst muligt omfang at anvende de lokale håndværkere, når de står over for kommunale udbud af mindre og store renoveringsopgaver og nye projekter. En god intention, som ifølge Træsektionen fra DI Dansk Byggeri, der organiserer 2.500 af landets tømrermestre, gerne skulle løfte de lokale virksomheder og samtidig sikre en effektiv udførelse af de lokale håndværksopgaver.
Det skriver Tømrersektionen i en pressemeddelelse.
- Det er på mange måder godt, hvis mindre vedligeholdelsesopgaver i en kommune lander hos en lokal håndværksmester. Det er god reklame for håndværkeren, der samtidig skaber lokal beskæftigelse, giver bedre service grundet kortere reaktionstid og samtidig belaster klimaet mindre, når der ikke skal køres flere hundrede kilometer for en mindre reparation, lyder det fra tømrermester Martin Skou Heidemann, grundlægger af og adm.direktør for Skou Gruppen og formand fra Træsektionen i DI Dansk Byggeri.
Alligevel er det Træsektionens oplevelse, at kommunerne trods de gode intentioner ofte får skabt den modsatte effekt, når de sender opgaver i udbud.
- Ofte indkalder man alle de lokale håndværkere til et informationsmøde om de kommende opgaver i udbuddet, så de er rustet til at byde ind. Et initiativ med stor tilslutning, hvor mange lokale håndværksfirmaer møder op til en gennemgang af opgaver, tidsplan og formalia. Desværre ender det ofte med at gå stik imod intentionerne, fordi kommunen og deres juridiske rådgivning tolker og anvender udbudsreglerne forkert, fortæller formand Martin Skou Heidemann.
Han forklarer, at de regler, der gælder for udbud af håndværkerydelser, enten er tilbudsloven, som retter sig mod opgaver på til ca. 40 mio. og udbudsloven, der vedrører opgaver over 40 mio. En række kommuner anvender dog også udbudsloven til mindre udbud.
- Det kan for eksempel være service- eller rammeaftaler på op til 800.000 kr. Vi forstår intentionerne med at gardere sig, men i sådanne sager er det unødvendigt og efter vores bedste overbevisning også i strid med lovgivningen og lovgivers intentioner, siger formand Martin Skou Heidemann.
Juraen misforstås
En af de steder, hvor det ofte går galt, er i forbindelse med den juridiske håndtering af udbuddet, der udarbejdes ud fra en omfattende standardversion af en såkaldt ESPD, som skal anvendes efter udbudsloven, men ikke tilbudsloven.
- En ESPD er et fælles europæisk udbudsdokument og en standardformular, der skal anvendes ved prækvalifikation til udbud over 40 mio. kr., som også kræver omfattende dokumentation. Det er en vigtig formular ved tilbudsgivning på store udbud, men helt ved siden af, når der er tale om rammeaftaler på mindre opgaver. Udbuddene er nemlig oftest langt under udbudslovens tærskelværdier, fremhæver Martin Skou Heidemann.
Hos Træsektionen oplever man blandt andet, at der er spørgsmål, de mindre håndværksmestre enten ikke kan svare eller ikke tør svare på. Det gælder blandt andet krav om overenskomst, sociale klausuler og krav til lærlinge, fleksjobbere og lignende.
- Overenskomster er ikke noget problem, da vi som medlem af Træsektionen er omfattet af DI Dansk Byggeris aftaler. Hertil er social dumping selvfølgelig vigtigt at gennemgå, men vi skal også skrive under på, at vi aldrig har deltaget i menneskehandel, har børnearbejde eller udfører terror, siger direktør Christian Oversø fra Gorm Larsen & Søn Snedker- og tømrerfirma A/S, der nævner, at kommunen sagtens kan udarbejde en ESPD, men at de bør fjerne komplicerede og ofte ligegyldige spørgsmål, så de mindre virksomheder kan forstå og tør udfylde den.
Gorm Larsen & Søn Snedker- og tømrerfirma A/S er en af de virksomheder, som løbende deltager til informationsmøder, når nærliggende kommuner inviterer dem for at drøfte kommunale opgaver. Netop tidsforbruget på at give tilbuddet ser tømrermesteren som en stor udfordring.
- Vi udfører mange opgaver for forsikringsselskaber, hvor vi har en rammeaftale i samme stil, som man kan få med kommunen, og dette samarbejde kører gnidningsfrit. Men udbud for både stat, region og kommuner er hamrende besværlige. Ofte er de på 150 sider, så det tager flere dage at gennemgå og udfylde. Samtidig tør man ikke udfylde tilbuddet uden at have en jurist med ombord. Det gør, at mange virksomheder opgiver at medvirke, fordi de ikke kan bruge penge på jurister på et tilbud, hvor der er en minimal chance for at vinde, siger Christian Oversø og påpeger, at opgavens omfang, der ofte er en rammeaftale på 800.000 i servicearbejde, ikke matcher tidsforbruget og advokatregningerne på at afgive tilbuddet.
Samtidig undrer det tømrermester Christian Oversø, at kommunerne i udbuddene ofte kræver, at håndværksmestrene skal tilbyde et callcenter, som er åben alle hverdage og kan tage imod ordrer fra kommunens brugere af bygningerne.
- Det er især i store kommuner effektivt at etablere et callcenter til at administrere håndværkeropgaver fra kommunens institutioner. Men kravet om et callcenter giver jo ikke mening for små og mellemstore kommuner og er en af grundene til, at mange lokale virksomheder ikke kan byde ind på rammeaftalerne. Den slags krav i udbudsopgaver er helt ude af proportioner og gavner kun de store aktører i branchen, påpeger Christian Oversø.
Dialog og vilje til ændringer er vigtig
Et andet frustrerende element er, at nogle kommuner forlanger, at referencer skal være 1:1 sammenlignelige for at komme i betragtning. For en håndværker kan det betyde, at en reference fra et arbejde på det lokale gymnasium ikke kan anvendes, når man vil byde på et arbejde på den lokale folkeskole, fordi det ifølge en juridisk vurdering ikke kan sammenlignes.
- Resultatet er jo naturligvis, at mange lokale allerede i tilbudsfasen bliver sorteret fra. Det er i sagens natur kun de større firmaer, som har tilstrækkeligt mange og brede referencer til at matche kravene, lyder det fra Martin Skou Heidemann.
Christian Oversø er enig. Ved siden af sit virke som tømrermester sidder han i bestyrelsen hos DI Dansk Byggeri Hovedstaden og har igennem mange år forsøgt at gøre kommunerne opmærksomme på problematikken.
- Vi er inviteret med til møder hos flere kommuner og mødes bl.a. med 17 borgmester i København og omegn hvert år. Her lover de enkelte borgmestre og forvaltninger hver gang, at de vil opsætte rammerne for at byde, så SMV´er kan være med. Der er kommuner, der lytter og foretager ændringer, og det sætter vi pris på i Træsektionen, da det giver anledning til gode, fremtidige samarbejder til glæde for bygherre og entreprenør. Men de fleste fortsætter med at sætte det op, så kun ganske få aktører, der kan tælles på en hånd, kan byde på opgaverne, fortæller Christian Oversø.
Træsektionen opfordrer kommunerne til at tage drøftelsen med erhvervsorganisationerne inden udbud. Derved sikrer kommunerne sig muligheden for at drage erfaringer fra andre kommuner, hvor man har fundet gode løsninger til gavn for både kommunen og de lokale håndværksmestre.
- Det er vigtigt at konkurrenceudsætte opgaverne, men kommunerne skal blive bedre til at anvende udbudsregler. Man skal passe på, at man ikke altid anvender de mest rigide regler ”bare for en sikkerheds skyld”. For derved opnår man det helt modsatte af, hvad der var hensigten med udbudsreglerne. I stedet for at sikre fair og lige konkurrence, bliver det til en barriere, som mange mindre håndværkere ikke kan komme henover, fremhæver Martin Skou Heidemann.
