23948sdkhjf

Skavanker: Håndværkere bedre til at søge behandling

Flere mænd i fysisk hårdt arbejde søgte i 2019 behandling for skavanker, men de halter fortsat efter kvinderne
Det koster ikke noget, og du skal ikke forbi lægen først. Alligevel har den mandlige håndværker hidtil været tilbageholdende med at udnytte sin sundhedsordning til at få hjælp hos fysioterapeuten, når det gør ondt at udføre arbejdet. Men nu peger pilen den rigtige vej. I 2019 modtog mere end hvert 10. mandlige medlem en eller flere behandlinger gennem deres sundhedsordning hos PensionDanmark.
Det udgør en stigning på næsten 25 pct. siden 2015, og mændene er gradvist blevet lidt bedre til at få hjælp med fysiske skader år for år.

- Flere mænd udnytter muligheden for at forebygge og behandle skader, men de halter stadig lidt efter vores kvindelige medlemmer. Det bør ændres. Hjælp i god tid og forebyggende behandlinger og øvelser er afgørende for at undgå, at små skader bliver til alvorlige skader. Forebyggelse og tidlig indsats er afgørende, hvis man skal holde til et langt liv på arbejdsmarkedet, siger adm. direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.

Kvinderne er i førertrøjen
10,4 pct. af mændene udnyttede sundhedsordningen til at få gratis behandlinger i 2019. Det er stadig et stykke fra de kvindelige medlemmer. 12,9 pct. af kvinderne modtog behandling gennem PensionDanmarks sundhedsordning.

Omkring 400.000 danskere har uden lægehenvisning adgang til gratis behandlinger hos blandt andet fysioterapeut, kiropraktor og psykolog gennem den overenskomstaftalte arbejdsmarkedspension i PensionDanmark. Det omfatter blandt andre faggrupper som tømrere, murere og elektrikere i byggebranchen og lønmodtagere inden for hotel og restauration, rengøring, transport, landbrug og frisørfaget.

I 2019 modtog over 30.000 mandlige medlemmer samlet godt 235.000 behandlinger gennem deres sundhedsordning i PensionDanmark. Knap 12.000 kvindelige medlemmer modtog 111.000 behandlinger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094